Efter to år med en sølvmedalje om halsen tager Danmark nu igen skridtet helt op på toppen af podiet, når det handler om at være verdens hårdest beskattede land.
“Politikere på især venstrefløjen skal indse, at valget nu står mellem reformer, der gør samfundet rigere eller at skære i det offentlige, hvis der skal være råd til fremtidens udfordringer
Jacob Ravn, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv
Det viser en ny opgørelse fra den internationale organisation OECD, der tæller de 37 mest udviklede lande på kloden.
Ifølge OECD's nye opgørelse steg det danske skattetryk, som er de samlede skatter og afgifters andel af samfundskagen, med hele 2 procentpoint i 2019. Det sendte det danske skattetryk op på 46,3 pct. af bnp, og dermed blev Frankrig sendt ned på andenpladsen.
I croissantens hjemland æder skatter og afgifter nu en andel på 45,4 pct. af bnp.
Ifølge OECD kommer det spektakulære danske skattehop efter, at der er kommet flere skatter i kassen end forventet, især på grund af ekstra høje pensionsafkastskatter. Der var ingen andre lande, hvor skattetrykket steg med mere end 1 procentpoint, så også på den måde satte Danmark altså rekord sidste år.
Det er en virkelig skidt placering, der gnaver den danske velstand og velfærd mindre på sigt, end den kunne have været. Sådan lyder vurderingen fra Jacob Ravn, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv.
“For erhvervslivet er det en meget trist rekord, fordi det i sidste ende er danske virksomheder, der bærer skattebyrden. Politikerne skal have mere fokus på skattetrykket som selvstændigt problem for dansk erhvervsliv. Det er ikke nok bare at skubbe skatterne rundt. Hvis danske virksomheder skal blive mere konkurrencedygtige, så skal skatterne ned,” siger Jacob Ravn.
Han sender også en klar advarsel til statsminister Mette Frederiksen (S) og resten af S-regeringen, der efter halvandet år ved magten har lanceret nye skatter og afgifter for over 12 mia. kr.
“Når skattetrykket ligger og svæver, så højt som det gør, så er det ikke realistisk, at det kan komme meget højere op. Politikere på især venstrefløjen skal indse, at valget nu står mellem reformer, der gør samfundet rigere eller at skære i det offentlige, hvis der skal være råd til fremtidens udfordringer,” siger Jacob Ravn.
Han tilføjer:
“Effekten af den nuværende regerings varslede skattestigninger er ikke engang indtruffet endnu. Vores førsteplads kan derfor godt gå hen og blive mere markant i de kommende år. Er det virkelig det investeringssignal, vi ønsker at sende ud til omverdenen?," spørger Jacob Ravn.
I Dansk Industri konstaterer skattepolitisk chef Jacob Bræstrup, at det danske skattetryk er langt over lande som Sverige, Finland og Norge, som vi normalt sammenligner os med, og som også har veludviklede velfærdssamfund.
pct. spiser de danske skatter og afgifter af den samlede samfundskage i Danmark
“Regeringen har siden sin tiltrædelse vedtaget eller aftalt en lang række skattestigninger, og der er på den baggrund – desværre – ingen udsigt til, at Danmark mister sin førerposition. En meget stor del af disse skattestigninger vil gøre det dyrere og mere besværligt at drive virksomhed i Danmark. Og det er dybt foruroligende i en situation, hvor virksomhederne skal kæmpe sig tilbage på verdensmarkedet oven på coronakrisen,” siger Jacob Bræstrup.
Han tilføjer, at skatten sagtens kan sættes ned uden at miste balancen og sammenhængskraften i samfundet. På mange områder vil der komme stort set lige så mange penge i kassen, fordi skatterne er så forvridende, at der er en stor selvfinansiering i at sænke dem.
“Gør vi det ikke, så risikerer vi, at velfærdsstatens motor – vores virksomheder – simpelthen mister deres internationale konkurrenceevne. Og sker det, så kommer vi for alvor til at sætte vores velfærdssamfund under pres. For så bliver der færre penge at dele ud af, uanset skattetrykket,” siger Jacob Bræstrup.
Mads Lundby Hansen, cheføkonom i Cepos, hæfter sig ved, at regeringen har hævet skatten 31 gange efter magtovertagelsen sidste år.
“På et tidspunkt, når sundhedskrisen er forbi, og den økonomiske genopretning er i gang, er regeringerne nødt til at genoverveje, om deres skattesystemer matcher en post-pandemisk virkelighed
Pascal Saint-Amans, skattepolitisk chef i OECD
“Det er et voldsomt antal og de løber op i 12 mia. kr. eller ca. 2000 kr. pr. dansker i gennemsnit. Skattestigningerne spiser af danskernes husholdningsbudget, og de trækker markant vækst ud af dansk økonomi. Desværre er der intet der tyder på, at S-regeringen vil ændre strategi,” siger Mads Lundby Hansen.
Han tilføjer, at den franske premierminister Emmanuel Macron, der nu har andenpladsen på skattetronen, er i fuld gang med at sænke skatten på arbejde og investeringer.
Og det sker også på den anden side af Øresund. Sverige stod øverst på skattepodiet indtil starten af 2000'erne med et skattetryk på over 50 pct., men siden har skiftende regeringer sat skatterne ned, så det svenske skattetryk nu er 42,9 pct. efter et fald på yderligere 1 procentpoint i 2019.
Det er altså 3,4 procentpoint lavere end i Danmark, så Sverige nu er på en fjerdeplads på top 10-listen over de mest skattetunge nationer. Og den socialdemokratiske regering i Stockholm tager også fat på de mere kontroversielle skattelettelser.
“Den svenske topskat – værnskatten – er for eksempel blevet fjernet af den socialdemokratiske regering i år,” konstaterer Mads Lundby Hansen.
Det kommer ikke til at ske i Danmark, understreger Troels Ravn, skatteordfører i Socialdemokratiet. Og han understreger, at det er farligt at stirre sig alt for blind på skattetrykket. Man er nødt til at se på andre rammevilkår, og hvad virksomheder og borgere faktisk får for skattepengene.
“Der er jo noget fornuft i den måde, vi har bygget samfundsmodellen op på. Mange har set vores model som en humlebi, hvor det er et under, at den kan flyve med et højt skattetryk og en stor offentlig sektor. Men det kan den, og det er der god grund til,” siger Troels Ravn.
“Mange har set vores model som en humlebi, hvor det er et under, at den kan flyve med et højt skattetryk og en stor offentlig sektor. Men det kan den, og det er der god grund til
Troels Ravn, skatteordfører i Socialdemokratiet
Han fortsætter:
“Hvis vi ser på andre statistikker over erhvervsklima og rammevilkår, ligger Danmark helt i top. Det er jo blandt andet, fordi vi bruger skatterne på uddannelse og opkvalificering, og det sikrer, at virksomhederne kan rekruttere den arbejdskraft, de har brug for. Så det er mere komplekst end som så.”
Troels Ravn påpeger, at S-regeringen altid vil have blikket stift rettet mod en erhvervspolitik, der sikrer, at Danmark bliver ved med at være et godt sted at drive virksomhed.
“Jeg glæder mig over, at det går godt for virksomhederne, både store og små, for så går det godt for Danmark. I de seneste mange år har de tjent gode penge, og derfor har vi råd til at sørge for en ordentlig velfærd i dag,” siger Troels Ravn.
Han tilføjer:
“Det er ikke sådan, at vi får ros for alle vores tiltag, men vi har et klima, hvor erhvervsliv og regering taler godt og ofte sammen.”
I hele OECD-området er skattetrykket faldet et enkelt hak fra 33,9 pct. i 2018 til 33,8 pct. i 2019.
Der er udsigt til store fald i skattetrykkene over hele OECD-området i 2020, fordi coronakrisen har givet forbruget et tryk nedad i vigtige industrier som restauration, underholdning og turisme. Det giver blandt andet lavere momsindtægter og selskabsskatter.
“Vi forventer at se et skarpt fald næste år, når effekten fra coronasmitten kommer frem i tallene. På et tidspunkt, når sundhedskrisen er forbi, og den økonomiske genopretning er i gang, er regeringerne nødt til at genoverveje, om deres skattesystemer matcher en post-pandemisk virkelighed,” siger Pascal Saint-Amans, skattepolitisk chef i OECD.
