ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Nu er handelskrigen en realitet: Kina straffer amerikanske varer for 50 mia dollar

Kina lægger nu straftold på amerikanske varer for omkring 50 mia dollar, og dermed er den dystre handelskrig mellem verdens to største økonomier, USA og Kina, for alvor skudt i gang.

Der bliver lagt 25 pct. kinesisk straftold på 106 forskellige amerikanske varer, og det gælder blandt andet fly, biler, kemikalier og soyabønner.

Penge
Aktier får tæsk verden over efter toldkrig mellem USA og Kina
Det har den kinesiske handelsminister netop annonceret, skriver Bloomberg.

Modsvar efter amerikansk toldangreb

Det kinesiske modsvar er en slags øje-for-øje reaktion, for USA har netop annonceret straftold på hele 1333 kinesiske varer for 50 mia dollar på især high-tech området.

Den kinesiske udsending til handelsorganisationen WTO, Zhang Xiangchen, understreger, at det amerikanske toldangreb er "en grov overtrædelse af WTO's fundamentale spilleregler for ikke-diskrimination".

Den amerikanske told på kinesiske varer stiger med 12,5 mia dollar ud af en samlet strøm af varer for 506 mia dollar fra Kina til USA. Så det er stadig i den overskuelige ende, og Allan von Mehren, chefanalytiker i Danske Bank, tror da heller ikke, at krigen accelererer yderligere efter det kinesiske modangreb.

"Ingen har interesse i en handelskrig"

"Ingen af parterne har interesse i eller ønsker en handelskrig, da begge lande kan blive ramt hårdt af det. Så vi forventer, at tingene stille og roligt falder til ro igen," siger Allan von Mehren.

Men han tilføjer:

"Vi skal dog forvente, at USA kommer til at lukke mere eller mindre helt ned for kinesiske investeringer ind i USA, hvis det har noget som helst med teknologi at gøre. Det vil dog nok snarere blive case by case end en helt ny regulering af området."

USA har især ramt Kina på teknologiske områder, blandt andet for at bremse Kinas vej mod en teknologisk førertrøje.

Der er told på produkter som kommunikationsteknologi, sattelitter, robotter og maskiner - men også mere grundlæggende stålkomponenter til tv-produktion, medicinsk udstyr, opvaskemaskiner, sneryddere og meget andet



Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis