Langt flere danskere er sendt hjem fra arbejde på lønkompensation, end det så ud til for bare få uger siden.
Ifølge nye tal har 55.690 nu fået Erhvervsstyrelsens godkendt-stempel, når det gælder ordningen, hvor staten betaler en del af lønnen, mod at arbejdsgiveren lover at lade være med at fyre medarbejderen under hjemsendelsen.
Det viser nye tal, der netop er lagt op på styrelsen hjemmeside.
Dermed er der sket en ret så eksplosiv udvikling i tallene, for kun knapt 25.000 medarbejdere var godkendt til ordningen for to uger siden, og det fik økonomerne til at gøre store øjne.
Men så steg tallet til omkring 38.000 den følgende uge. I sidste uge nåede tallet op på 48.615, og nu er tallet 55.690.
Og ifølge Dansk Industri, der har spurgt sine medlemsvirksomheder, hvor mange medarbejdere de søger om lønhjælp til, er tallet reelt endnu større. Det er bare ansøgningerne, der mangler at blive sendt ind.
Så mange danskere vurderer Dansk Industri reelt er på lønkompensation nu
Ifølge DI's undersøgelse er næsten dobbelt så mange danskere reelt stadig på ordningen, hvis DI’s måling rammer rigtigt, nemlig 103.000 ansatte.
“Jeg tror, at vi er i en situation, hvor der stadig vil være mange mennesker på lønkompensation efter sommerferien. Og det bliver nødvendigt at se på, om der stadig er brug for lønkompensation, som vi kender den, eller noget andet,” sagde Steen Nielsen, vicedirektør i DI, til Børsen i sidste uge.
Tidligere har der været tal fremme om, at en kvart million danskere var sendt hjem på lønkompensation, men det var et bruttotal, der fanger alle, der har været på ordningen fra marts og frem til 8. juni. Men som ikke fanger, at mange var startet på job igen i april og maj, hvor for eksempel restauranter, frisører, tandlæger og butikscentre fik lov til at åbne igen.
Derfor har der været stor spænding om anden runde, nemlig forlængelsen af ordningen – først frem til 8. juli og nu til den 29. august.
Og efterhånden som de nye ansøgninger tikker ind fra de danske virksomheder – og det kan de i princippet gøre helt frem til den 20. september – stiger antallet af godkendte personer altså på ordningen.
Og hvad betyder det så?
Først og fremmest, at mange virksomheder trods genåbningen stadig er så pressede, at de ikke kan tage alle medarbejderne tilbage på arbejde, og derfor kan der opstå store fyringsrunder i slutningen af august, hvis virksomhederne stadig ikke har ordrer nok til at kunne beskæftige medarbejderne til den tid.
Hvis en virksomhed stod over for at fyre over 30 pct. af de ansatte – eller over 50 personer – kan de sende folk hjem på fuld løn, hvor staten typisk dækker 75 pct., dog højst 30.000 kr. Staten har til dato betalt 10,9 mia. kr. til ordningen, mens virksomhederne har betalt godt 4 mia. kr.
Det kan blive forstærket af, at mange af de store fyringsrunder, vi har set i juni hos blandt andre ISS, DFDS, Tivoli og SAS, er omfattet af en opsigelsesperiode på flere måneder, så de fyrede medarbejdere først stiller sig op i ledighedskøen senere på efteråret.
Noget, som Niklas Praefke, cheføkonom i Ledernes Hovedorganisation, også frygter.
"Vi har allerede set flere eksempler på virksomheder, som har forladt ordningen for at fyre ansatte. Det er altså virksomheder, som har taget konsekvensen af krisen. Og vi vil nok se flere følge efter," siger Niklas Praefke.
Han tilføjer, at otte ud af ti virksomheder, som stadig benytter sig af lønkompensationsordningen, har færre end ti ansatte.
"De små virksomheder har umiddelbart færre muskler at stå imod med qua deres størrelse, og de er derfor helt afhængige af ordningen. Når hjælpen stopper i slutningen af august, risikerer mange virksomheder at måtte dreje nøglen om," siger Niklas Praefke.
Ledigheden steg ikke nær så voldsomt i starten af juli, som økonomerne havde ventet, men til gengæld kan bølgen altså komme til at rulle hurtigere og stejlere i efteråret.
“De internationale markeder er lukket ret meget ned, så mange mangler ordrer i efterårssæsonen. Jeg er ret bekymret for, at eksportvirksomhederne får mindre at se til i efteråret, og at vi godt kan risikere, at der er en del arbejdspladser, der vil blive nedlagt,” lød det fra DI's Steen Nielsen i sidste uge.
I en ny undersøgelse blandt 363 danske topchefer, som Greens Analyseinstitut har foretaget for Børsen, svarer fire ud af ti, at de er nødt til at fyre ansatte, når hjælpepakkerne udløber.
Og ifølge DI’s rundspørge forventer medlemsvirksomhederne, at samlet set 21.000 personer skal fyres, når hjælpepakkerne er endegyldigt væk om halvanden måned.
Ledigheden har nu rundet 185.000 på landsplan, og det er en stigning på omkring 50.000 under coronakrisen.