Det er de danske forbrugere, der skal holde økonomien varm til vinter, for der er ikke meget hjælp at hente udefra - særligt ikke efter det britiske exit fra EU.
Sådan er den røde tråd i Nordeas nye prognose, som spår 1 pct. vækst i økonomien i år og 1,5 pct. næste år.
Nordea betegner selv dansk økonomis retning som to skridt frem og ét tilbage.
"Over de næste par år forventer vi, at væksten i dansk økonomi vil få lidt mere medvind, i takt med at de seneste års fremgang i beskæftigelsen materialiserer sig i et øget forbrug og en stigende investeringsaktivitet," skriver Jan Størup Nielsen, chefanalytiker i Nordea, i prognosen.
Mørke skyer
Hjælpemotorerne er, at inflationen er lav, reallønnen stiger kraftigt, og beskæftigelsen buldrer i vejret. Men der er mørke skyer.
"Den største trussel mod en højere vækst ligger primært i udlandet. Dels har verdenshandelen ligget underdrejet i de seneste år, dels risikerer en vækstafmatning på to af de store eksportmarkeder, Sverige og Storbritannien, at dæmpe eksporten yderligere," siger Jan Størup Nielsen.
Så mens Nordea tror på, at de danske forbrugere vil få Dankortet til at gløde, så det private forbrug stiger med 2 pct, så er eksporten være en mere trist historie – især i kølvandet på Storbritanniens farvel til EU.
Storbritannien køber danske produkter for over 35 mia. kr. årligt - og er dermed Danmarks femtestørste handelspartner.
Vil stensikkert bremse eksporten
"De afledte konsekvenser af Brexit i form af et svækket britisk pund og lavere efterspørgsel vil derfor næsten uundgåeligt påvirke dansk eksport negativt over de kommende år," siger Helge Pedersen, cheføkonom i Nordea.
På længere sigt skal man ikke engang til udlandet for at finde truslerne mod den danske vækst.
De lave investeringer og den elendige udvikling i produktiviteten i Danmark - den tredjeringeste i hele Europa over de seneste årtier - vil nemlig lægge en kraftig dæmper på væksten - medmindre der laves nye reformer, der kan banke produktiviteten i vejret.
Produktivitets-raketter for 35 mia. kr.
Det er der også fokus på i V-regeringens nye 2025-plan, hvor der allerede er skudt initiativer afsted, der via højere produktivitet i erhvervslivet skal løfte bnp med 23 mia. kr.
Samtidig har regeringen givet sig selv håndslag på at finde andre forbedringer af virksomhedernes rammevilkår, der i 2025 kan løfte bnp med yderligere 12 mia. kr.
Sådan er den røde tråd i Nordeas nye prognose, som spår 1 pct. vækst i økonomien i år og 1,5 pct. næste år.
Nordea betegner selv dansk økonomis retning som to skridt frem og ét tilbage.
"Over de næste par år forventer vi, at væksten i dansk økonomi vil få lidt mere medvind, i takt med at de seneste års fremgang i beskæftigelsen materialiserer sig i et øget forbrug og en stigende investeringsaktivitet," skriver Jan Størup Nielsen, chefanalytiker i Nordea, i prognosen.
Mørke skyer
Hjælpemotorerne er, at inflationen er lav, reallønnen stiger kraftigt, og beskæftigelsen buldrer i vejret. Men der er mørke skyer.
"Den største trussel mod en højere vækst ligger primært i udlandet. Dels har verdenshandelen ligget underdrejet i de seneste år, dels risikerer en vækstafmatning på to af de store eksportmarkeder, Sverige og Storbritannien, at dæmpe eksporten yderligere," siger Jan Størup Nielsen.
Så mens Nordea tror på, at de danske forbrugere vil få Dankortet til at gløde, så det private forbrug stiger med 2 pct, så er eksporten være en mere trist historie – især i kølvandet på Storbritanniens farvel til EU.
Storbritannien køber danske produkter for over 35 mia. kr. årligt - og er dermed Danmarks femtestørste handelspartner.
Vil stensikkert bremse eksporten
"De afledte konsekvenser af Brexit i form af et svækket britisk pund og lavere efterspørgsel vil derfor næsten uundgåeligt påvirke dansk eksport negativt over de kommende år," siger Helge Pedersen, cheføkonom i Nordea.
På længere sigt skal man ikke engang til udlandet for at finde truslerne mod den danske vækst.
De lave investeringer og den elendige udvikling i produktiviteten i Danmark - den tredjeringeste i hele Europa over de seneste årtier - vil nemlig lægge en kraftig dæmper på væksten - medmindre der laves nye reformer, der kan banke produktiviteten i vejret.
Produktivitets-raketter for 35 mia. kr.
Det er der også fokus på i V-regeringens nye 2025-plan, hvor der allerede er skudt initiativer afsted, der via højere produktivitet i erhvervslivet skal løfte bnp med 23 mia. kr.
Samtidig har regeringen givet sig selv håndslag på at finde andre forbedringer af virksomhedernes rammevilkår, der i 2025 kan løfte bnp med yderligere 12 mia. kr.
