Den russiske økonomi er presset af en sløvere vækst, der kun bliver gjort værre af pres på landet ude fra, lyder det i en analyse fra Nordea.
Rusland har siden årets begyndelse blandt andet oplevet lav investeringsaktivitet, svækket forbrugsvækst og tiltagende trusler om inflation. Samtidig hersker der betydelig usikkerhed, der hænger sammen med geopolitiske risici og sanktioner fra EU og USA.
Nordeas cheføkonom i Rusland, Dmitrij Savtjenko, nævner to faktorer, der har særligt negative konsekvenser for rublen: lave oliepriser og mangel på fremmed valuta.
En oliepris under 90 dollar per tønde - det laveste niveau siden december 2010 - har sat rublen under usædvanligt stort pres. Når olieprisen falder 5 pct., ryger rublen ned i omegnen af 3,7 pct., fortæller han.
Manglen på fremmed valuta - særligt amerikanske dollar - betyder, at den russiske centralbank må skride ind, lyder det fra Nordea.
Samtidig vil den russiske regering bruge flere penge for at imødekomme et lavt antal investeringer, der i august faldt med 2,7 pct. i forhold til året før. Ved årets afslutning venter Nordea, at kapitalinvesteringerne er skrumpet med 5 pct. - og det er sågar en optimistisk prognose, hedder det i analysen.
De russiske forbrugere er samtidig ikke glade for at punge ud. Væksten i detailsalget er gradvist faldet siden årets begyndelse og var i august på 1,4 pct. sammenlignet med året før. Vækstnedgangen forklares med et fald i reallønningerne og en afsmittende virkning af de lave oliepriser.
- Ved slutningen af 2014 vil væksten i husholdningernes forbrug formentlig ligge tættere på 2 pct., og der er ikke stor grund til at forvente en acceleration i 2015 og 2016, skriver Dmitrij Savtjenko.
Herhjemme har Carlsberg mærket til opbremsningen i den russiske økonomi - dog krydret med en mere restriktiv alkohollovgivning - og sænkede i forbindelse med sit halvårsregnskab forventningerne grundet nedgang på det russiske marked.
/ritzau/FINANS