Efter en periode med kritisk stærke kroneniveauer og stribevis af geværgreb fra Nationalbanken er den danske valuta pludselig banket seks måneder tilbage.
Prisen for én euro stiger fredag eftermiddag til 7,463 kroner, det svageste niveau siden juni 2014.
Reuters-artiklen blev publiceret kl. 13.35, og få minutter efter banker kronen i gulvet.
Whitta-Jacobsen, der også er professor ved Københavns Universitet, siger meget af det, som både Nationalbanken og en række danske bankøkonomer har sagt længe.
"Hvis det kræver restriktioner på kapitalbevægelser i en periode for at forsvare kronens bånd til euroen, forventer jeg, at Nationalbanken er villig til at gå så langt," siger Whitta-Jacobsen blandt andet til Reuters.
Afsenderen på budskabet er triggeren i markedet, mener Jan Størup.
"Det giver noget mere vægt, når han siger det i stedet for en bankøkonom. Så det giver god mening, men man skal huske på, at han ikke har noget med Nationalbanken at gøre. Officielt er der ingen sammenhæng," siger Nordea-økonomen, der påpeger, at markedet er ekstremt tyndt, og derfor skal der ikke meget til at rette det.
Derudover kan reaktionen i markedet også bunde i de nyeste tal for intervention fra Nationalbanken, der var lavere i går torsdag end ventet.
"Det hele kører i den retning, at nogen spekulerer i, at presset på kronen er overstået. Men efter min mening er for det tidligt at konkludere," siger økonomen.
Fakta om kronekampen
Prisen for én euro stiger fredag eftermiddag til 7,463 kroner, det svageste niveau siden juni 2014.
Den hjælpende hånd til nationalbankdirektør Lars Rohde, der har kæmpet bravt mod kronespekulanter i mange uger, kommer fra en overraskende kant.
Sådan lyder udlægningen fra Nordeas senioranalytiker Jan Størup Nielsen.
"Markedet reagerer på forudsigelige meldinger fra overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, der siger til Reuters, at Nationalbanken vil forsvare kronen til det sidste, og at kapitalkontrol er en mulighed," siger Jan Størup Nielsen.
Reuters-artiklen blev publiceret kl. 13.35, og få minutter efter banker kronen i gulvet.
Whitta-Jacobsen, der også er professor ved Københavns Universitet, siger meget af det, som både Nationalbanken og en række danske bankøkonomer har sagt længe.
"Hvis det kræver restriktioner på kapitalbevægelser i en periode for at forsvare kronens bånd til euroen, forventer jeg, at Nationalbanken er villig til at gå så langt," siger Whitta-Jacobsen blandt andet til Reuters.
Afsenderen på budskabet er triggeren i markedet, mener Jan Størup.
"Det giver noget mere vægt, når han siger det i stedet for en bankøkonom. Så det giver god mening, men man skal huske på, at han ikke har noget med Nationalbanken at gøre. Officielt er der ingen sammenhæng," siger Nordea-økonomen, der påpeger, at markedet er ekstremt tyndt, og derfor skal der ikke meget til at rette det.
Derudover kan reaktionen i markedet også bunde i de nyeste tal for intervention fra Nationalbanken, der var lavere i går torsdag end ventet.
"Det hele kører i den retning, at nogen spekulerer i, at presset på kronen er overstået. Men efter min mening er for det tidligt at konkludere," siger økonomen.
Fakta om kronekampen
- Schweiz valgte højest overraskende 15. januar at fjerne et loft over schweizerfrancens værdi i forhold til euroen, og det sendte landets valuta voldsomt i vejret
- Trækket har efterfølgende fået investorer til at spekulere i, at Danmark ville droppe bindingen til euroen, hvis presset blev stort nok
- Det har skabt et historisk pres på kronen, som Nationalbanken har modarbejdet med rentesænkninger og massive opkøb af udenlandsk valuta
- Trods formaninger fra nationalbankdirektør Lars Rohde om, at man ville gå planken ud for at forsvare kronens bånd til euroen, har opkøbene af kroner fra udlandet - og herhjemme - været voldsomme
