Det er nu igen muligt at flyve til og fra de tre internationale lufthavne i New York-området.
Lufthavnene John F. Kennedy, La Guardia og Newark blev alle genåbnet omkring klokken 01.30 natten til tirsdag dansk tid.
Snestormen, der har hærget den amerikanske østkyst siden søndag, betød, at de tre store lufthavne måtte lukke ned for rejseaktiviteten.
Nu har uvejret flyttet sig nordover og ind i landet, hvorfor lufthavnene i metropolen igen har kunnet åbne for flytrafikken.
Lufthavnslukningerne har ramt millioner af passagerer, der skulle med flyet på to af årets travleste rejsedage søndag og mandag. Deriblandt flere hundrede SAS-passagerer, der venter på at komme ud af New York.
/ritzau/AFP