Produktionen af strøm fra sol- og vindenergi på land skal firedobles i 2030, blev de danske politikere enige om allerede sidste år. Men det går alt for langsomt. Så langsomt, at statsminister Mette Frederiksen (S) tog emnet op i sin tale ved Folketingets åbning.
“Vi kommer ikke udenom at forholde os til, at den massive udbygning af den vedvarende energi, som vi alle ønsker os, nogle gange vil ske på bekostning af naturen,” sagde statsministeren bl.a.
Nu er regeringen klar med sit bud på, hvad der skal ske: Landet over skal der opføres særlige energiparker, hvor hensyn til f.eks. skov, nærhed til kysten og gravhøje må vige, og hvor det skal være nemmere at få tilladelser og godkendelser.
“Når vi har den plads, vi har, og vi har de mål, vi har, skal vi også gå på kompromis,” siger miljøminister Magnus Heunicke (S) og nævner bl.a. kystnærhedszonen, der i dag giver særlig beskyttelse til områder 3 km fra kysten.
“Danmark er så lille med så stor kyst, at det er umuligt at nå vores mål, hvis vi stadigvæk skal have så stor en zone, hvor vi ikke kan opføre vedvarende energi,” siger Heunicke.
“Det kan komme til at gå stærkt, og vi kan komme til at få meget mere grøn strøm
Kristian Jensen, Green Power Denmark
Ambitionen om en firdobling betyder, at der i 2030 skal produceres strøm, svarende til 50 mia. kilowatt-timer. Kommunerne har allerede budt ind med 32 områder, hvor der kan opføres energiparker. Idéen er, at solceller og vindmøller samles, og så kan særligt energislugende virksomheder og f.eks. power-to-x-anlæg placeres i nærheden. Og så skal der kun søges tilladelse ét sted modsat i dag, hvor opstillere af vedvarende energi ifølge Magnus Heunicke oplever at skulle søge 20 forskellige steder.
Ifølge brancheorganisationen Green Power Denmark vil udspillet skabe klare rammer for opstilling af vedvarende energi i de særlige zoner – energiparkerne – og dermed delvist løse problemet med langsommelig opstilling af vedvarende energi.
“Det er et rigtig godt skridt fremad, det vi ser i dag. Men vi regner med, at regeringen vil følge det op med en generel lempelse af vilkårene for tilladelser til sol og vind på land i de almindelige processer, der ligger uden for energiparkerne,” siger organisationens adm. direktør, Kristian Jensen.
Han forventer, at vi nu vil se en ketchupeffekt af projekter, der har ventet på at komme i gang.
“Vi kan se fra Tyskland, der så at sige fik rystet deres ketchupflaske i starten af året, at der er blevet givet tilladelse til 3 gigawatt i første halvdel af 2023. Så det kan komme til at gå stærkt, og vi kan komme til at få meget mere grøn strøm,” siger Kristian Jensen.
I sin tale ved Folketingets åbning talte Mette Frederiksen om et dilemma mellem hensyn til natur – eksemplificeret ved flagermus – og så ønsket om flere vindmøller. Men hos Danmarks Naturfredningsforening mener man faktisk ikke, at det er modsætninger, og organisationen tager overordnet set positivt imod regeringens udspil.
mia. kilowatt-timer skal produceres fra sol- og landvindmøller i 2030
“Det er lidt en kunstig konflikt, som statsministeren ikke er kommet over. Sandheden er, at det, der for alvor har bremset udbygningen af den grønne energi, er, at man har været for langsom til at få udbygget elnettet. Og at regeringen ikke er kommet videre med udbud af havvind,” siger foreningens direktør, Lars Midtiby.
Eneste “tidsel i buketten” er ifølge Lars Midtiby, at regeringen lægger op til at, at større energiparker kan gennemføres ved anlægslove frem for ved at følge de almindelige processer. Det vil betyde, at klageadgangen bliver begrænset, hvilket vil øge risikoen for fejl, mener han.
“Det er en ualmindelig dårlig idé. Der er ikke belæg for, at det er klager, der bremser den grønne omstilling,” siger Lars Midtiby.
