I første halvår af 2020 åbner salget af en ny 30-årig dansk statsobligation med udløb i 2052, og der sigtes efter at udstede mellem 5 og 10 mia. kr. af denne obligationstype i løbet af året.
Det oplyser Nationalbanken i en analyse under navnet "Strategi for statens låntagning i 2020", der er offentliggjort tirsdag eftermiddag.
Samlet set sigtes der efter at sælge indenlandske statsobligationer for 75 mia. kr. i 2020, mens der for skatkammerbeviser er tale om et sigtepunkt på 30 mia. kr.
Selv om der udstedes en ny 30-årig obligation, vil fokus næste år være på at udstede de to- og tiårige statsobligationer.
- Staten fastholder en bred lånevifte i 2020. Udstedelserne koncentreres fortsat i de to- og tiårige nominelle obligationer, som blev åbnet i 2019. Det afspejler ønsket om at opbygge volumen i obligationerne til niveauer for likvide benchmark-papirer.
- Derudover vil udstedelsen primært ske i den nye 30-årige obligation, men der kan også udstedes i den femårige nominelle obligation og den tiårige indeksobligation, oplyser Nationalbanken i analysen.
Derudover undersøger Nationalbanken sammen med Finansministeriet lige nu muligheden for at tilføje et "grønt element" til udstedelsen af statsgæld, og det arbejde vil fortsætte, indtil der bliver taget endeligt stilling til emnet, lyder det.
/ritzau/FINANS