ANALYSE - Christiansborg summer lige nu af spekulationer om en ministerrokade, der skal give plads til nye ansigter i regeringen og sætte det stærkeste hold i folketingsgrupperne frem mod næste folketingsvalg.
Selv om der formentligt kun bliver skiftet ud på et mindre antal poster, vil især SF tiltrække sig opmærksomhed.
En rokade, der tilgodeser SF’s logiske ønsker om at sidde på mere velfærdsorienterede ministerområder – eksempelvis inden for områder som socialpolitik, uddannelse og transport, vil cementere SF’s regeringsdeltagelse. Ikke at nogen forestiller sig, at en rokade i sig selv vil give det trængte parti et voldsomt boost.
Men det må forventes, at gisningerne om et muligt regeringsexit, der er dukket op fra tid til anden under Annette Vilhelmsens formandskab, endegyldigt begraves, når det nye hold præsenteres.
For SF er det værste er overstået
Det giver ikke megen mening at forsøge at overbevise vælgerne om, at man nu sætter det hold, der skal køre frem mod næste folketingsvalg – hvis SF-toppen opererede med en exitplan.
Hertil kommer, at de for SF hårdeste politiske udfordringer i form af vækstpakke, skattereform, reform af overførselsindkomsterne og indgreb i konflikten på folkeskoleområdet er gennemført. ”Det værste” i denne valgperiode kan være overstået.
Forventningen i Christiansborg-miljøet af ministre, rådgivere og centrale politikere i folketingsgrupperne har længe været, at Annette Vilhelmsen nok selv ville foretrække at skifte posten som erhvervs- og vækstminister ud med et område, der bedre matcher en klassisk SF-profil.
Men et skifte er ikke en entydig fordel for Vilhelmsen, og flere kilder hæfter sig ved, at hun selv føler sig mere og mere hjemme i ministeriet. At skifte er at tage en chance. Vilhelmsen risikerer at øge forventningerne til, at hun kan brænde meget mere igennem som partileder fra en anden ministerplatform – i en grad, som ikke kan indfries.
Henrik Sass Larsen som ny erhvervsminister?
Vælger hun alligevel at forlade posten til fordel for et andet ministerium, er den socialdemokratiske comeback-politiker Henrik Sass Larsen et oplagt bud på afløser i Erhvervs- og Vækstministeriet.
Mens Sass Larsen anses for at favorit som ny central minister, er den udbredte opfattelse, at Villy Søvndal er i farezonen som udenrigsminister. Den tidligere SF-formand, hvis nærmeste støtter i partiet én efter én er smuttet til Socialdemokraterne, lykkedes med sit projekt om at få SF i regering.
Men han risikerer selv ikke at være en del af regeringen længere, når Vilhelmsen får sat sit nye hold.
Annette Vilhelmsens modkandidat fra formandsvalget Astrid Krag kan derimod føle sig mere sikker på ikke at ryge ud af regeringen.
Får Danmark ny udenrigsminister nævnes Europaminister Nicolai Wammen igen og igen som oplagt kandidat.
Hvis Socialdemokraterne vel at mærke får lov til at besætte den attraktive post for de to andre regeringspartier. Martin Lidegaard og Morten Østergaard er emner, hvis udenrigsministerposten havner på De Radikales hænder.
Kabalens mange hensyn
En ministerrokade kan indebære, at nogle resortområder flyttes fra ét ministerium til et andet. Ikke blot, hvis det sagligt set er oplagt at samle ressourcerne på færre hænder – som eksempelvis inden for udenrigsområdet, der i dag er fordelt på hele fire ministernavne. Men også hvis en minister står til forfremmelse, eller et parti skal styrkes ét sted for at have afgivet magt et andet sted.
Selv om kilder i alle tre regeringspartier fremhæver, at der ikke er brug for en omfattende ministerrokade, kan det alligevel blive nødvendigt at inddrage flere poster – for at få en kabales mange hensyn til at gå op:
Den interne magtfordeling mellem de tre partier skal fastholdes nogenlunde uændret. De interne magtpositioner hos Socialdemokraterne skal heller ikke forrykkes i en grad, så det kan udløse giftige dramaer og personopgør frem mod folketingsvalget. Der må ikke skabes rystelser i kaffeklubberne.
Boblerne
Endelig kan en rokade måske give plads til ”boblere” fra folketingsgrupperne på mindre tunge ministerposter. De politiske ordførere fra Socialdemokraterne og SF – Magnus Heunicke og Jonas Dahl – kan være bud på nye ministeremner.
Kommer posterne som politisk ordfører og gruppeformænd også i spil som led i en rokade, sætter det regeringstoppen under tidspres.
I sidste halvdel af august afholder de tre regeringspartier sommergruppemøder – og det oplagte er at få en ministerrokade på plads, umiddelbart før grupperne alligevel skal konstituere sig og besætte centrale ordførerskaber.
Det er dog langt fra sikkert, at en ministerrokade når at blive gennemført til den tid – og så er den sandsynlige timing engang i september. Som en kilde udtrykker det:
”Der er slet ikke truffet beslutning endnu, og når man først åbner kabalen, bliver det hele mere kompliceret.”
Selv om der formentligt kun bliver skiftet ud på et mindre antal poster, vil især SF tiltrække sig opmærksomhed.
En rokade, der tilgodeser SF’s logiske ønsker om at sidde på mere velfærdsorienterede ministerområder – eksempelvis inden for områder som socialpolitik, uddannelse og transport, vil cementere SF’s regeringsdeltagelse. Ikke at nogen forestiller sig, at en rokade i sig selv vil give det trængte parti et voldsomt boost.
Men det må forventes, at gisningerne om et muligt regeringsexit, der er dukket op fra tid til anden under Annette Vilhelmsens formandskab, endegyldigt begraves, når det nye hold præsenteres.
For SF er det værste er overstået
Det giver ikke megen mening at forsøge at overbevise vælgerne om, at man nu sætter det hold, der skal køre frem mod næste folketingsvalg – hvis SF-toppen opererede med en exitplan.
Hertil kommer, at de for SF hårdeste politiske udfordringer i form af vækstpakke, skattereform, reform af overførselsindkomsterne og indgreb i konflikten på folkeskoleområdet er gennemført. ”Det værste” i denne valgperiode kan være overstået.
Forventningen i Christiansborg-miljøet af ministre, rådgivere og centrale politikere i folketingsgrupperne har længe været, at Annette Vilhelmsen nok selv ville foretrække at skifte posten som erhvervs- og vækstminister ud med et område, der bedre matcher en klassisk SF-profil.
Men et skifte er ikke en entydig fordel for Vilhelmsen, og flere kilder hæfter sig ved, at hun selv føler sig mere og mere hjemme i ministeriet. At skifte er at tage en chance. Vilhelmsen risikerer at øge forventningerne til, at hun kan brænde meget mere igennem som partileder fra en anden ministerplatform – i en grad, som ikke kan indfries.
Henrik Sass Larsen som ny erhvervsminister?
Vælger hun alligevel at forlade posten til fordel for et andet ministerium, er den socialdemokratiske comeback-politiker Henrik Sass Larsen et oplagt bud på afløser i Erhvervs- og Vækstministeriet.
Mens Sass Larsen anses for at favorit som ny central minister, er den udbredte opfattelse, at Villy Søvndal er i farezonen som udenrigsminister. Den tidligere SF-formand, hvis nærmeste støtter i partiet én efter én er smuttet til Socialdemokraterne, lykkedes med sit projekt om at få SF i regering.
Men han risikerer selv ikke at være en del af regeringen længere, når Vilhelmsen får sat sit nye hold.
Annette Vilhelmsens modkandidat fra formandsvalget Astrid Krag kan derimod føle sig mere sikker på ikke at ryge ud af regeringen.
Får Danmark ny udenrigsminister nævnes Europaminister Nicolai Wammen igen og igen som oplagt kandidat.
Hvis Socialdemokraterne vel at mærke får lov til at besætte den attraktive post for de to andre regeringspartier. Martin Lidegaard og Morten Østergaard er emner, hvis udenrigsministerposten havner på De Radikales hænder.
Kabalens mange hensyn
En ministerrokade kan indebære, at nogle resortområder flyttes fra ét ministerium til et andet. Ikke blot, hvis det sagligt set er oplagt at samle ressourcerne på færre hænder – som eksempelvis inden for udenrigsområdet, der i dag er fordelt på hele fire ministernavne. Men også hvis en minister står til forfremmelse, eller et parti skal styrkes ét sted for at have afgivet magt et andet sted.
Selv om kilder i alle tre regeringspartier fremhæver, at der ikke er brug for en omfattende ministerrokade, kan det alligevel blive nødvendigt at inddrage flere poster – for at få en kabales mange hensyn til at gå op:
Den interne magtfordeling mellem de tre partier skal fastholdes nogenlunde uændret. De interne magtpositioner hos Socialdemokraterne skal heller ikke forrykkes i en grad, så det kan udløse giftige dramaer og personopgør frem mod folketingsvalget. Der må ikke skabes rystelser i kaffeklubberne.
Boblerne
Endelig kan en rokade måske give plads til ”boblere” fra folketingsgrupperne på mindre tunge ministerposter. De politiske ordførere fra Socialdemokraterne og SF – Magnus Heunicke og Jonas Dahl – kan være bud på nye ministeremner.
Kommer posterne som politisk ordfører og gruppeformænd også i spil som led i en rokade, sætter det regeringstoppen under tidspres.
I sidste halvdel af august afholder de tre regeringspartier sommergruppemøder – og det oplagte er at få en ministerrokade på plads, umiddelbart før grupperne alligevel skal konstituere sig og besætte centrale ordførerskaber.
Det er dog langt fra sikkert, at en ministerrokade når at blive gennemført til den tid – og så er den sandsynlige timing engang i september. Som en kilde udtrykker det:
”Der er slet ikke truffet beslutning endnu, og når man først åbner kabalen, bliver det hele mere kompliceret.”
