Det har været en på alle måder hektisk uge i dansk politik. Helt op til onsdag kørte trommehvirvlen inde på Christiansborg, hvor alle gik og ventede på den redegørelse, som skulle give et overblik over hele forløbet omkring den ulovlige ordre om at aflive alle mink. Og så ser vaccinesituationen, som vi alle afventer, lovende ud.
Onsdag kom redegørelsen så, og allerede før den var kommet ud i offentligheden, valgte Mogens Jensen (S) at trække sig som fødevareminister. Et valg, som støttepartierne Enhedslisten, SF og De Radikale kort efter gjorde opmærksom på, de synes, var det rigtige valg.
I redegørelsen blev det nemlig klart, at der var sket fejl hele vejen op i gennem embedsværket.
Et sted i embedsværket havde man nemlig berørt spørgsmålet om hjemmel allerede inden, at beslutningen blev truffet, men det blev ikke meldt videre op i ministeriet. Kort efter beslutningen så bliver truffet i regeringens koordinationsudvalg 3. november, bliver ministeriets departementschef opmærksom på, at der har været en berøring af hjemmelspørgsmålet.
4. november bliver alle mink beordret aflivet, uden at der er hjemmel i loven til det. Men ifølge redegørelsen har ministrene ikke vidst noget om den manglende hjemmel. Den bliver de først bevidste om i weekenden 7.–8. november.
Mogens Jensens afgang betød, at Mette Frederiksen (S) måtte forbi dronningen torsdag. Men en positiv coronaprøve udskød begivenheden nogle timer, og det endte med at blive telefonisk, at statsministeren måtte fortælle om sine udskiftninger i regeringen.
Ligestillingsministeriet, som også tidligere lå under Mogens Jensen, blev rykket ind under Peter Hummelgaard (S) i Beskæftigelsesministeriet.
Nordisk samarbejde blev lagt sammen med udviklingssamarbejde i et ministerium hos det nye navn på ministerholdet: Flemming Møller Mortensen.
Det betød, at nu tidligere minister for udviklingssamarbejde Rasmus Prehn (S) kunne overtage fødevarer, fiskeri og landbrug fra den afgående Mogens Jensen.
Og det varede ikke mange timer, før den nyudnævnte fødevareminister gik til angreb på oppositionen. Da Børsen torsdag aften spurgte ham, om han havde nogle ambitioner for, hvornår der skulle ligge en aftale om kompensation til minkavlerne, svarede han:
“Havde det stået til regeringen, så havde vi lavet en aftale på dag et. På dag et. Så vi er allerede i overtid, fordi der er nogle, der har valgt at lave politik på det her.” Og han fortsatte:
“Jeg så helst, at vi allerede havde lavet en kompensation for minkavlerne. Det havde de fortjent. Den usikkerhed kan de ikke være tjent med. Men det håber jeg også, at de husker at få sagt til nogle af de politikere, som bruger mange kræfter på at hvirvle støv op, at råbe ukvemsord og komme med beskyldninger. Lad os nu sætte os sammen og finde nogle løsninger, så minkavlerne kan få klar besked.”
Noget, der dog kunne se ud til at lande ret snart, er coronavacciner. Der er nemlig lovende takter fra flere producenter. Og det fik direktør i Lægemiddelstyrelsen til at sige onsdag i Børsen, at det kan være et spørgsmål om få måneder, før de første danskere bliver vaccineret med en godkendt coronavaccine.
“Hvis alt klapper, så er det ikke usandsynligt, at vi kan have en vaccine i første kvartal af 2021,” sagde Thomas Senderovitz.
Og EU har allerede indgået købsaftaler med fem vaccineproducenter. Senest godkendte de en kontrakt med den tyske vaccineproducent Curevac om køb af 405 mio. vaccinedoser. Det oplyste kommissionsformand Ursula von der Leyen. Samtidig sagde hun, at endnu en kontrakt med det amerikanske selskab Moderna kan være tæt på.
Ugen forinden blev der indgået aftale med alliancen Pfizer-Biontech om køb af op til 300 mio. doser. Og tidligere har EU indgået kontrakter om forhåndsindkøb af i alt 800 mio. doser.
