300.000 danske familier har et gasfyr brummende i kælderen eller bryggerset, men senest i 2035 skal de alle sammen over på fjernvarme eller anskaffe sig en varmepumpe.
Sådan lød ambitionen i en aftale fra 2022, som den daværende S-regering indgik med alle andre partier i Folketinget.
“I 2035 vil vi helt af med gasfyr i danske hjem,” sagde daværende klima- og energiminister Dan Jørgensen (S).
Men nu er der en opblødning på vej fra både regeringens arbejdsgruppe, den nationale krisestab Nekst, og klima- og energiminister Lars Aagaard (M).
“Det er et helt fair spørgsmål, som vi også har stillet os selv
Lars-Peter Søbye, forperson, Nekst-arbejdsgruppen
Nekst skriver i en ny rapport, at selv om planen stadig er at få langt de fleste over på grøn varme de kommende år, så er der også boligejere, der bør have lov til at beholde deres gasfyr efter 2035.
Fra 2030 er det nemlig 100 pct. grøn biogas, der flyder gennem rørene, og så giver det ikke længere nogen klimagevinst at skrotte gasfyret til fordel for en varmepumpe eller fjernvarme.
Man sparer simpelthen intet i CO2-udledning på den manøvre.
“Vi skal opnå omkostningseffektive drivhusgasreduktioner, der også efter 2030 giver mening for borgere og samfundet som helhed. Nekst-arbejdsgruppen ser det derfor som en mulighed, at der både i 2035 og frem vil være borgere, der forsynes med grøn gas,” skriver Nekst, som tidligere Cowi-topchef Lars-Peter Søbye er forperson for.
Men hvorfor er der så overhovedet behov for at udfase gasfyr, hvis det ikke giver et fald i CO2-udledningen efter 2030?
“Det er et helt fair spørgsmål, som vi også har stillet os selv,” siger Lars-Peter Søbye til Børsen.
Han fremhæver tre pointer omkring biogas.
For det første hviler scenariet med ren biogas i rørene fra 2030 på, at der i de kommende år stadig konverteres videre i samme fart fra gas til fjernvarme og varmepumper.
“Der har vi svært ved at se, at det giver mening, at fru Jensen skal konvertere og påtage sig en udgift i den størrelsesorden, uden at det har en klimaeffekt
Lars-Peter Søbye, forperson, Nekst-arbejdsgruppen
For det andet er biogassen dyr at producere lige nu og bliver støttet med subsidier. Produktionen er dog på vej op, priserne er på vej ned, og Lars-Peter Søbye forventer, at biogas om en kortere årrække kommer fri af støtte og lander på en fornuftig, lav pris.
Men den tredje og vigtigste pointe er, at biogas kan bruges bedre end til varme i parcelhuset.
“Biogassen er en supergas, man kan lagre og brænde af i spidsbelastningsperioder på fjernvarmeværkerne. Den kan også bruges til at udligne strømproduktion, så du ikke får de her peaks. Og du kan bruge det til flybrændstof og biler. Man skal bruge biogassen der, hvor det giver bedst mening,” siger Lars-Peter Søbye.
Han understreger, at netop klimaneutralitet fra 2030 også er en af grundene til, at der ikke behøver at være en sort-hvid deadline om, at alle boliger skal være fri af gas i 2035.
“Der er områder i Danmark, hvor der er langt mellem husene, og hvor ejendomsvurderingerne ligger på et niveau, hvor det at installere en varmepumpe til 120.000 kr. er en ret markant investering i forhold til ejendommens værdi,” siger Lars Peter Søbye.
Kilde: Nekst
Han fortsætter:
“Der har vi svært ved at se, at det giver mening, at fru Jensen skal konvertere og påtage sig en udgift i den størrelsesorden, uden at det har en klimaeffekt.”
“Det er fornuftigt at minimere antallet af huse, der bliver opvarmet med gas. Men jeg er også tilhænger af, at vi har en undtagelse til den hovedregel
Klima- og energiminister Lars Aagaard (M)
Klima- og energiminister Lars Aagaard (M) er også klar til at bløde op.
“Det er godt at have et mål at køre efter, og det er fornuftigt at minimere antallet af huse, der bliver opvarmet med gas. Men jeg er også tilhænger af, at vi har en undtagelse til den hovedregel,” siger Lars Aagaard.
Han er enig med Lars-Peter Søbye i, at det i dele af Danmark er for dyrt at skrotte gasfyret, og ministeren nævner også mulige synergier i byer, hvor der er en stor industrivirksomhed, som skal bruge grøn gas. Så bør boligejerne i samme område også få lov at beholde gasfyret.
“Ud fra et samfundsperspektiv kan det være ok. Målene skal gå hånd i hånd med pragmatisme og fornuft,” siger Lars Aagaard.
Ministeren understreger, at selv om der ikke er en isoleret dansk klimagevinst ved at skrotte gasfyr efter 2030, når der er ren biogas i rørene, kan der godt være en europæisk gevinst.
“Selv om gassen bliver grøn, så skal vi ikke klatte den væk
Klima- og energiminister Lars Aagaard (M)
Det vil ske, hvis vi producerer grøn gas uden støtte i Danmark, som eksporteres og fortrænger fossil naturgas i resten af Europa. Det vil bidrage til at opfylde europæiske klimamål og øge forsyningssikkerheden.
“Selv om gassen bliver grøn, så skal vi ikke klatte den væk,” siger Lars Aagaard.
Han forventer, at varmepumper bliver mere og mere effektive og falder i pris, så det bliver mere attraktivt at skifte.
I dag koster en ny varmepumpe op mod 140.000 kr., mens du kan købe et nyt naturgasfyr for bare 40.000 kr.
Som Børsen skrev for et par uger siden, er gasprisen styrtdykket fra tinderne, og de danske boligejere hamstrer masser af nye gasfyr, mens salget af varmepumper til gengæld falder kraftigt, og fjernvarmeprojekter bliver droppet på grund af manglende tilslutning.
Nekst-gruppen spår i sin rapport, at der stadig er omkring 140.000 familier med gasfyr i 2035, hvis det nuværende konverteringstempo fortsætter.
