Hummelgaard genstarter jagt på ledige sydeuropæere: “Det kommer til at blive en del af det arbejde, vi har de næste mange måneder”

“Vi ville være klar til at tage imod sydeuropæisk arbejdskraft, hvis det var muligt,” siger Yvonne Greve Kjär, der er adm. direktør i rengøringsfirmaet Miljø Rent A/S i Aarhus, der lige som mange andre danske virksomheder lige nu skriger på arbejdskraft.

Og særligt udenlandsk arbejdskraft er Yvonne Greve Kjär afhængig af, fortæller hun.

Lige nu har hun 120 ansatte, hvoraf langt størstedelen er udlændinge.

“

Hele oprettelsen af jobcentre i udlandet har været sat i bero på grund af coronakrisen

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S)

“Og derfor er det ikke tidspunktet at sidde på hænderne og ikke gøre noget. Vi har brug for folk til danske virksomheder,” siger cheføkonom i SMV Danmark Mia Amalie Holstein, der mener, at regeringen f.eks. kan gøre noget ved sit eget forslag om danske jobcentre i Sydeuropa.

For allerede i 2018 annoncerede Mette Frederiksen (S), at Socialdemokratiet ville oprette fem danske jobcentre i Sydeuropa, der skulle skaffe et femcifret antal ledige fra Frankrig, Spanien og Italien.

Og da Socialdemokratiet godt et år efter kom til magten, skrev regeringen og støttepartierne under på forståelsespapiret, hvor der bl.a. står:

“Ved at oprette nye danske jobcentre i andre lande i Europa, og gennem et nyt samarbejde med erhvervslivet (…), kan der tiltrækkes mere europæisk arbejdskraft.”

Men indtil videre er der ikke sket noget.

Det skyldes ifølge beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) coronakrisen:

“Hele oprettelsen af jobcentre i udlandet har været sat i bero på grund af coronakrisen. Nu er vi heldigvis et sted i pandemien, hvor det begynder at give mening at se nærmere på det her igen.”

Beskæftigelsesministeren siger samtidig, at regeringen “står ved, hvad der står i forståelsespapiret i forhold til aktivt at tiltrække den arbejdskraft, som er til rådighed ude i andre EU lande.”

“Det kommer til at blive en del af det arbejde, vi har de næste mange måneder, med at sikre dansk økonomi og danske virksomheder den arbejdskraft, de har brug for.”

Det glæder Yvonne Greve Kjär fra Miljø Rent A/S, der “ikke ville tøve med at rekruttere arbejdskraft fra Sydeuropa”.

“Bare jeg får noget arbejdskraft,” siger hun og fortæller, at hendes virksomhed “har gjort alt, hvad vi kan for at hente arbejdskraft i Danmark.”

“Vi har rettet henvendelse til Jobcentret, hvor vi har en jobkonsulent. Men det er virkelig svært at finde nogen, og når vi så endelig får nye ansatte, så stopper de ofte få dage senere. Danskere vil ikke gøre rent.”

Ca. 85 pct. af hendes ansatte er østeuropæere fra Polen og Rumænien. Men hun oplever, at det er blevet sværere at få østeuropæisk arbejdskraft til landet.

I en lang årrække er østeuropæisk arbejdskraft ellers strømmet til landet, og fra 2010 til 2021 er tallet steget fra 13.000 til knap 46.000. Men de seneste tre år er udviklingen stagneret.

Samtidig er ledigheden i flere østeuropæiske lande faldet markant siden 2010. I Polen er ledigheden nede på 4 pct., mens tallet i Rumænien er 6 pct., viser tal fra Eurostat.

Omvendt er ledigheden i Sydeuropa høj. I Spanien er tallet 10 pct., mens tallet i Italien er 16 pct. Derfor kunne der være et potentiale i at hente arbejdskraft herfra til Danmark, som regeringen har lagt op til.

Men den idé stiller en arbejdsmarkedsforsker spørgsmålstegn ved:

“Generelt er det meget lidt af den europæiske arbejdsmarkedsmobilitet, der formidles via offentlig arbejdsformidling. Så spørgsmålet er, om idéen overhovedet har nogen gang på Jorden,” lyder det fra Jens Arnholtz, lektor ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (Faos).