Der har mildt sagt været problemer nok for det stort anlagte projekt energiø Bornholm.
Først viste det sig, at projektet ikke kunne klare sig uden statsstøtte.
Så blev det yderligere fordyret.
Og pludselig blev der helt uventet udskrevet valg i Tyskland. Her havde den tidligere regering ellers lovet at betale en stor del af regningen.
I januar i år trykkede klima- og energiminister Lars Aagaard (M) på pauseknappen. Projektet blev sat på vågeblus.
Men nu lyder der igen positive signaler fra den tyske regering. Og det får Aagaard klar til at genoplive det strandede megaprojekt.
“Det er ikke en beslutning om at bygge øen. Men det er en beslutning om at forhandle i bund. Det arbejde skal i dansk optik være afsluttet sidst på året,” siger Lars Aagaard.
Tysk uro
Den tyske regering med den konservative kansler Friedrich Merz i spidsen trådte til i maj i år. Det skete, efter at den tidligere socialdemokratiskledede regering højst usædvanligt efter tyske forhold var nødsaget til at udskrive valg før tid.
Udsigten til valg fik den danske regering til at sætte arbejdet med energiø Bornholm på pause. Det var og er nemlig en væsentlig del af planerne, at den tyske regering dels skal betale halvdelen af landanlægget på Bornholm. Og dels skal finansiere et kabel fra øen til Tyskland, der sikrer, at den bornholmsk producerede strøm kan afsættes til tyske forbrugere og virksomheder.
Men hvordan ville en ny tysk regering egentlig se på den sag?
Sådan spurgte mange i centraladministrationen og energibranchen sig selv. For mens den tidligere tyske økonomi- og klimaminister Robert Habeck var en varm fortaler for grøn omstilling og bl.a. stod i spidsen for et stort sats på brint, så var det mere uvist, hvad de konservative mente.
Det er et projekt, der peger ind i fremtiden, og denne regering vil fortsat støtte projektet
Friedrich Merz, Tysklands kansler
Men det fik både offentligheden og Lars Aagaard svar på, da statsminister Mette Frederiksen (S) mødtes med Merz i juni.
“Vi ønsker at udvide vores samarbejde inden for havvind, brintprojekter og udvidelse af elnettet. Det er vigtigt for vores forsyningssikkerhed. Og det bidrager til at forbedre Europas konkurrenceevne,” lød det fra Merz på et fælles pressemøde.
“Det er derfor, at vi er enige om at samarbejde om en række projekter på tværs af grænserne. Et eksempel på det er energiø Bornholm. Det er et projekt, der peger ind i fremtiden, og denne regering vil fortsat støtte projektet,” fortsatte den tyske kansler.
Statsstøtte
De signaler er siden fulgt op med dialog på embedsmandsniveau, fortæller Aagaard, der derfor nu tager næste skridt:
Energinet får grønt lys til at indgå kontrakter med de virksomheder, der har budt ind på at bygge landanlægget på Bornholm. Parallelt vil han forhandle med den tyske regering om at få flere penge til projektet.
For en ting står klart:
Der bliver brug for statsstøtte i en eller anden form, også til de havvindmøller, der skal opføres i Østersøen. Det har politikerne ellers forsvoret. De har kun villet støtte landanlægget og de nødvendige kabler til Sjælland.
Men Lars Aagaard henviser nu til, at et storstilet dansk udbud af havvind uden statsstøtte tilbage i december floppede totalt. Der kom simpelthen ingen bud.
Det har siden fået regeringen til at ændre strategi og sende 2-3 gigawatt (GW) i udbud med mulighed for statsstøtte.
“Når dem, der skulle byde på havvind, havde svært ved at håndtere elprisrisikoen i Nordsøen, har de det selvsagt også i Østersøen,” siger Lars Aagaard.
Hidtil har det heddet sig, at tyskerne skulle betale for kablet til Tyskland og halvdelen af landanlægget på Bornholm. Håber du at kunne få dem til at finansiere noget mere?
“Udgangspunktet er, at vi skal finde ud af, hvordan vi håndterer vinddelen. Altså havvindmølleparkerne. Men der er flere forhandlingsparametre. Både pris og forskellige typer af risici. Alt det er på bordet,” siger Lars Aagaard.
Børsen har ikke kunnet få oplyst aktuelle tal for, hvad det samlede projekt energiø Bornholm ventes at koste. Eller for hvor meget statsstøtte, der anses for nødvendigt.
Den seneste politiske aftale herom er fra 2023. Her var politikerne villige til at støtte med maksimalt 17,6 mia. kr., der skulle gå til kabelforbindelsen til Sjælland. Flere analyser har dog peget på, at det beløb næppe rækker, og en del af pengene skulle komme fra det floppede havvindudbud.
Samtidig har beregninger også vist, at samfundsøkonomien i projektet er negativ.
På positivsiden tæller, at projektet er blevet blåstemplet som mulig modtager af 4,8 mia. kr. i EU-støtte. Og Lars Aagaard peger også på, at det vil føre til lavere elpriser på Sjælland.
Er du klar til at putte flere danske statskroner i, hvis det bliver nødvendigt?
“Jeg går altid efter at beskytte danske interesser så meget som muligt. Det vil også være min indgang til denne her forhandling. Så må vi se, hvor langt den tyske betalingsvilje strækker. Hvor forhandlingerne ender, kan jeg ikke forudse. Så det vil jeg gerne vente med at tage stilling til, til vi finder ud af, hvor langt dem, vi forhandler med, kan strække sig,” siger Lars Aagaard.
