Regeringen er på vej med et længe ventet udspil om, hvordan virksomhederne får lettere adgang til udenlandsk arbejdskraft. Socialdemokratiet tager nu første skridt mod at være klar til at lempe nogle af reglerne."Jeg lytter til, hvad erhvervslivet siger. Nogle steder er man begyndt at opleve arbejdskraftsmangel, og det skal vi gøre, hvad vi kan, for at løse og imødekomme. Men jeg tror, der er brug for en mere nuanceret debat, end der foregår nu," siger partiets formand, Mette Frederiksen. I løbet af sommeren har der været flere eksempler fremme på danske virksomheder, der har overtrådt reglerne for fast track-ordningen, som er en del af beløbsordningen.