ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Mere ros til Sass: Dansk Erhverv roser turistfokus

Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen høster store roser for sine prioriteringer i forhold til at skabe vækst i Danmark.
Først var Landbrug & Fødevarer ude med ros af ministerens prioritering af vækst i landbruget, og nu får Henrik Sass Larsen et klap på skulderen fra Dansk Erhvervs direktør, Christian Ingemann, der er glad for ministerens dagsorden.

"Turisme er et af fremtidens potentielle væksterhverv, og derfor er vi tilfredse med, at den nye minister allerede nu sætter turismen øverst på dagsordenen," siger Ingemann til Dansk Erhvervs hjemmeside.

Mens ministeren åbner for 6000 nye jobs i sektoren, fastslår Dansk Erhverv, at en modig og fuldendt indsats vil kunne give op mod 15.000 nye jobs, primært i Udkantsdanmark.

"Vi har brug for initiativer, der kan give kystturismen en revitalisering. Det tiltrækker turister til yderområder, og kan dermed skabe vækst og arbejdspladser i de dele af Danmark, der i særlig grad har brug for ny erhvervsudvikling," siger Christian Ingemann.

Han peger især på de høje skatte- og afgiftstryk, som den store akilleshæl for dansk turistme.

"Ambitionen bør være at sænke energiafgifterne yderligere," vurderer Christian Ingemann.

 


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis