FN’s nye klimarapport får direkte betydning for shipping-giganten Mærsks arbejde med at afdække og tilpasse sig klimarisici.
Det fortæller Lene Bjørn Serpa, der er chef for corporate sustainability i A.P. Møller-Mærsk.
“Vi har fokus på klimasikring og har allerede kortlagt fem klimarelaterede risikoområder for perioden 2020-2040 i forhold til vores forretningsaktiver. Det vil sige havne, terminaler, bygninger og andre strategiske besiddelser, hvor vi forbereder os på den nødvendige tilpasning,” siger hun og tilføjer:
“Næste skridt er at færdiggøre en bredere kortlægning af, hvordan klimaforandringerne vil påvirke handelsmønstre og den fremtidige forretning gennem vores kunders værdikæder. I den forbindelse vil den nye IPCC-rapport indgå i vores arbejde.”
Mærsks arbejde med klimasikring har været i gang siden 2019, hvor det ekstreme vejr, som FN’s klimapanel IPCC spår langt mere af, blev smerteligt tydeligt. Panamakanalen oplevede sin værste tørke og laveste vandstand nogensinde. Store skibe måtte aflæsse dele af lasten for at kunne passere gennem kanalen, hvilket betød voldsomme omkostninger for en række shipping-virksomheder.
“Vi har fokus på klimasikring og har allerede kortlagt fem klimarelaterede risikoområder
Lene Bjørn Serpa, Mærsk
Mærsk vil ikke kommentere nærmere, hvor store investeringer der indtil videre laves i klimasikring, men fortæller til Børsen, at klimarisici også er en del af koncernens overvejelser, når der træffes beslutninger om nye investeringer.
Generelt set begynder flere virksomheder globalt at øge indsatsen på klimasikring.
Behovet for løsninger til klimasikring og -tilpasning viser sig bl.a. i stigende aktivitet hos flere rådgivende ingeniørselskaber, blandt andet Cowi, hvor udviklingschef for klimatilpasning & byudvikling Carsten Fjorback fortæller, at den mørke udvikling har været tydelig i driften de seneste år:
“Det er ikke længere et spørgsmål om, hvorvidt tørke, skybrud og stormflod kommer. Det er bare et spørgsmål om, hvor det rammer næste gang. Vi ser i højere og højere grad, at der bliver efterspurgt løsninger og tiltag, som kan imødekomme de udfordringer, fremtidens klima bringer med sig,” siger han og tilføjer:
“Det gode er, at vi har viden og tingene i værktøjskassen, og vi har allerede udviklet og skabt de gode eksempler. Det er et marked, der er i vækst i hele verdenen.”
Ingeniørkoncernen Rambøll ser den samme tendens. Siden 2011, hvor enorme skybrud ramte København, er kadencen for virksomheders klimatilpasning blevet øget, fortæller direktør for klimatilpasning i selskabet Christian Nyerup Nielsen.
risikoområder tilknyttet klima har Mærsk kortlagt siden 2019
Både nationalt og globalt er der nu kommet spot på de løsninger, der kan beskytte aktiver over en bred kam.
“Det kan være alt – bl.a. infrastruktur som Metroselskabet eller Letbanen. Det kan også være de farmaceutiske virksomheder, der for alt i verden ikke må blive oversvømmet, fordi de kan miste mange års forskning. Derudover er der også de sædvanlige kunder i form af byerne og forsyningsselskaber,” siger Christian Nyerup Nielsen.
Han forventer desuden, at der internationalt vil være markant efterspørgsel på danske løsninger til klimatilpasning i fremtiden.
