Venstre kan forvente en henvendelse fra organisationen Consortium for Global Talent, der hjælper virksomheder som Maersk, Vestas, Carlsberg og Novo Nordisk med at hente talenter fra hele verden til Danmark.
Organisationens adm. direktør, Tine Horwitz, er bekymret for Venstres udlændingeudspil, der lægger op til at forskelsbehandle på tværs af nationaliteter, så borgere fra Indien, Pakistan og Kina skal have sværere ved at få et job i Danmark end borgere fra USA, Canada og Israel.
”Hver gang man strammer, så lukker man også potentielt gode kandidater ude. Og det kan være et problem. Derfor vil jeg tage fat i Venstre og starte en dialog om, hvordan vi får det landet sådan, at det ikke skader vores virksomheders mulighed for at rekruttere talenter bredt. Vi kigger jo ikke på religion og nationaltiet. Vi kigger efter de bedste kandidater,” siger Tine Horwitz om oplægget til Venstres udlændingeudspil, der bliver endeligt fremlagt på et pressemøde i dag klokken 14.30 på Lolland.
Læs også:Virksomheder dumper V’s udlændingekurs
Signalværdien i V-politik skader
Ifølge et oplæg til Venstres udlændingeudspil dateret til maj i år, vil partiet ændre grænserne for, hvornår en udenlandsk borger kan komme til Danmark at arbejde på lempeligere vilkår.
I dag kan en borger fra land udenfor EU komme til Danmark på lempeligere vilkår, hvis personen har et job på hånden til 375.000 kr. om året. Ifølge Venstres oplæg skal det ændres sådan, at der er to beløbsgrænser.
Mens en borger fra USA, Israel eller Canada skal have et job på hånden til 200.000 kr. om året for at få gavn af de lempeligere vilkår, bliver kravene omvendt strammet for borgere fra eksempelvis Indien, Pakistan og Kina, så de skal have et job til 400.000 kr. om året.
”Alene stigningen på 25.000 kr. vil ikke gøre den store forskel. Det er mere signalværdien i det. Og den kan være farlig. Forslaget er en udmelding om, at man lukker ned i stedet for, at man lukker op. Og hvis det betyder, at de talenter, der oprindeligt havde tænkt sig at komme hertil, fra blandt andet Kina, nu ikke gør. Så er det ikke en fordel for vores virksomheder,” siger Tine Horwitz.
Læs også:Disse virksomheder arbejder Consortium for Global Talent for
Skal ikke diskriminere dygtige folk
En af de brancher, der mener, at den kan blive særligt hårdt ramt af Venstres strammere udlændingekurs er it-branchen.
Det skyldes, at mange danske it-virksomheder henter programmører fra hele verden til Danmark – også fra lande som ikke vil få de særligt lempede betingelser ifølge Venstres oplæg til en ny udlændingekurs.
”Det er positivt med initiativer, der gør det nemmere at rekruttere folk til Danmark. Men vi skal passe meget på med at diskriminere mellem dygtige folk fra ét land og dygtige folk fra et andet land. Det må være kvalifikationer og ikke nationalitet, der er afgørende,” siger Cecilia Bonefeld-Dahl, Formand for IT-Branchen og adm. direktør i it-virksomheden Globit.
Allerede svært at rekruttere
Hun mener, at det ikke nytter noget at stramme lovgivningen for bestemte udlændinge, fordi reglerne allerede i dag gør det svært at rekruttere it-folk til Danmark.
”Loven risikerer at sende et negativt signal til dygtige mennesker fra lande, der ikke er inkluderet i ordningen, om at de er uønsket i Danmark. Det er uheldigt, da det allerede i dag er svært at få fat i de rette kompetencer,” siger Cecilia Bonefeld-Dahl.
Venstre forventes at fremlægge det endelige udlændingeudspil i dag på et pressemøde klokken 14.30. Vi dækker pressemødet her på borsen.dk.