KOMMENTAR - I forbindelse med lanceringen af S og SF's valgoplæg lovede Helle Thorning-Schmidt, at skatterne ikke ville stige udover de 18 mia. kr. (som S og SF har garanteret i skattestigninger). Det er ikke nogen særlig betryggende melding.
En skattestigning på 18 mia. kr. er i forvejen meget stor. Det svarer til en forhøjelse af verdens højeste skattetryk med 1 pct. af BNP. Samlet set svarer det til en skattestigning for en gennemsnitsfamilie på 6.000 kr. årligt.
Skattestigningen vil sende arbejdspladser og velstand ud af landet. Blandt skattestigningerne er millionærskatten, aktieomsætningsafgiften, højere grønne afgifter, særskat på flybilletter og en række erhvervsskatter.
Fjerner aktiviteten
Thorning taler i valgkampen hele tiden om vækst. Jeg vil minde om, at den mest effektive metode til at slå et kommende opsving ned på er ved at øge skatterne med de ”lovede” 18 mia. kr. Det vil fjerne aktivitet og investeringer fra den private sektor.
Herudover er det svært at føle sig tryg ved Thornings garanti for, at verdens højeste skattetryk kun forhøjes med 18 mia. kr. eller 1 pct. af BNP.
Hendes økonomiske plan mangler nemlig konkrete finansieringsforslag for ca. 25 mia. kr. De 12 minutters ekstra arbejde, lavere strukturledighed, bedre integration, sundere danskere mv. skal forbedre de offentlige finanser med 25 mia. kr.
Men så længe hun ikke kommer med konkrete reformer, der bl.a. øger arbejdstiden og sænker strukturledigheden, så er der en risiko for skattestigninger.
Hvor er finansieringen?
Hvad skal ellers finansiere hullet i statskassen frem mod 2020 må man spørge?
Herudover bliver det interessant at se, hvordan en eventuelt ny S/SF-regeringen vil håndtere kommuneskatterne. Hvis danske kommuner ønsker at hæve skatterne for at finansiere flere udgifter til folkeskolen eller ældreplejen, får de så lov til det?
Betyder det, at Henrik Sass-Larsen som ny socialdemokratisk finansminister vil bryde ind i det lokale selvstyre og uddele bøder, hvis en kommune vil udbygge den offentlige velfærd via skattestigninger?
Sporene fra den tidligere Nyrup-regering kan skræmme. Under Nyrup steg kommune- og amtsskatten mærkbart fra 1993 til 2001. Det var faktisk disse kommunale skattestigninger, der under Nyrup-regeringen drev skattetrykket op. Stats-skatterne blev holdt nogenlunde i ro samlet set.
En skattestigning på 18 mia. kr. er i forvejen meget stor. Det svarer til en forhøjelse af verdens højeste skattetryk med 1 pct. af BNP. Samlet set svarer det til en skattestigning for en gennemsnitsfamilie på 6.000 kr. årligt.
Skattestigningen vil sende arbejdspladser og velstand ud af landet. Blandt skattestigningerne er millionærskatten, aktieomsætningsafgiften, højere grønne afgifter, særskat på flybilletter og en række erhvervsskatter.
Fjerner aktiviteten
Thorning taler i valgkampen hele tiden om vækst. Jeg vil minde om, at den mest effektive metode til at slå et kommende opsving ned på er ved at øge skatterne med de ”lovede” 18 mia. kr. Det vil fjerne aktivitet og investeringer fra den private sektor.
Herudover er det svært at føle sig tryg ved Thornings garanti for, at verdens højeste skattetryk kun forhøjes med 18 mia. kr. eller 1 pct. af BNP.
Hendes økonomiske plan mangler nemlig konkrete finansieringsforslag for ca. 25 mia. kr. De 12 minutters ekstra arbejde, lavere strukturledighed, bedre integration, sundere danskere mv. skal forbedre de offentlige finanser med 25 mia. kr.
Men så længe hun ikke kommer med konkrete reformer, der bl.a. øger arbejdstiden og sænker strukturledigheden, så er der en risiko for skattestigninger.
Hvor er finansieringen?
Hvad skal ellers finansiere hullet i statskassen frem mod 2020 må man spørge?
Herudover bliver det interessant at se, hvordan en eventuelt ny S/SF-regeringen vil håndtere kommuneskatterne. Hvis danske kommuner ønsker at hæve skatterne for at finansiere flere udgifter til folkeskolen eller ældreplejen, får de så lov til det?
Betyder det, at Henrik Sass-Larsen som ny socialdemokratisk finansminister vil bryde ind i det lokale selvstyre og uddele bøder, hvis en kommune vil udbygge den offentlige velfærd via skattestigninger?
Sporene fra den tidligere Nyrup-regering kan skræmme. Under Nyrup steg kommune- og amtsskatten mærkbart fra 1993 til 2001. Det var faktisk disse kommunale skattestigninger, der under Nyrup-regeringen drev skattetrykket op. Stats-skatterne blev holdt nogenlunde i ro samlet set.
