Louis Nielsen kridter banen op og bider sine konkurrenter i haserne med markante prisnedsættelser, der skal skærpe kampen om de danske kunder.
Den nordjyske optikerkæde vil bruge krisen til at vinde markedsandele og har givet bolden op til priskrig på det danske marked.
En ekspansion på 20 nye butikker i 2009 er kørt i stilling, skriver dagbladet Børsens VækstDanmark-tillæg.
"Vi tror på, at vi har det, der skal til, for at stå gennem krisen. Vi ligger godt i svinget," siger Mads Ny-gaard, adm. direktør hos Louis Nielsen A/S.
Han understreger, at krisen skal bruges til at vinde markedsandele og lægge afstand til konkurrenterne.
"Kunderne skal ikke være i tvivl om, at vi er de billigste. Vi går benhårdt på pris og markedsføring," siger direktøren, der lander en samlet omsætning for 2008/09 på 447 mio. kr. eksklusive moms.
Året før var omsætningen 413 mio. kr. Louis Nielsen sender hvert år omkring 250.000 par briller og 25 millioner kontaktlinser ud af huset. Det giver kæden en position som markedsleder på volumen med en markedsandel på 35 pct. Butik nummer 50 åbner om kort tid i Århus, men flere butikker er på vej.
"Priserne på det danske brillemarked er stadig for høje, og det er også en del af forklaringen på den kolossale succes, som Louis Nielsen har haft de seneste år. Vi tror, at den økonomiske krise vil øge prisbevidstheden markant. Derfor slår vi til med prisnedsættelser og nye produkter for at få helt nye kunder ind i butikkerne," siger Mads Nygaard til Børsen.
Kilde: Dagbladet Børsen