Lønstigningerne i den offentlige sektor er de største siden 1996, og lønvæksten overhaler dermed lønstigninger i den private sektor.
De statsansattes løn steg med 6,7 pct. i første kvartal 2009 i forhold til samme kvartal sidste år, mens ansatte i kommuner og regioner fik glæde af en lønfremgang på 5,7 pct. Det er den største stigning, siden statistikken startede i 1996.
Ansatte i kommuner og regioner opnåede i den samme periode en stigning i lønnen på 5,7 pct., oplyser Danmarks Statistik (DST).
"Sammenligner man lønvæksten i den offentlige sektor med lønvæksten i den private, så er forskellen slående. Lønvæksten i den private sektor har toppet, og er aktuelt set på vej ned, som følge af den økonomiske krise - i den offentlige sektor er lønvæksten fortsat stigende," siger cheføkonom i Danske Bank Steen Bocian i en kommentar til DST-tallene.
Lønstigning på 12 pct.
Især ansatte inden for transportbranchen kan med stor fornøjelse dytte en ekstra gang i hornet med en lønfremgang på 12 pct., hvilket er den suverænt største lønstigning blandt ansatte i staten.
Transportbranchen domineres i staten af DSB, hvor der i forbindelse med overgang til Ny Løn i slutningen af 2008 blev udløst betydelige lønstigninger.
Cirka 25 pct. af danskerne på arbejdsmarkedet er ansat i den offentlige sektor. Dermed er sektoren af stor betydning i forhold til den overordnede økonomi og udviklingen i privatforbruget og inflationen.
Positive effekter dominerer
Bocian peger på, at den store offentlige lønfremgang trækker i to retninger.
Dels understøtter lønstigninger forbruget, mens det er mindre positivt, at der er en risiko for, at den høje lønvækst på sigt presser lønningerne i den private sektor op - hvilket koster konkurrenceevne og arbejdspladser i den private sektor.
"På den helt korte bane er der ingen tvivl om, at de positive effekter dominerer - på den lange er det modsat tabet af arbejdspladser og konkurrenceevne, som dominerer," siger Steen Bocian og fortsætter:
"Den høje lønvækst i den offentlige sektor gør det også vanskeligere at få enderne i velfærdsstaten til at nå hinanden. Dermed giver den høje lønvækst også potentielt et finansieringsproblem som skal løses via højere skatter eller effektiviseringer/nedskæringer i den offentlige sektor eller de offentligt finansierede velfærdsydelser."
De statsansattes løn steg med 6,7 pct. i første kvartal 2009 i forhold til samme kvartal sidste år, mens ansatte i kommuner og regioner fik glæde af en lønfremgang på 5,7 pct. Det er den største stigning, siden statistikken startede i 1996.
Ansatte i kommuner og regioner opnåede i den samme periode en stigning i lønnen på 5,7 pct., oplyser Danmarks Statistik (DST).
"Sammenligner man lønvæksten i den offentlige sektor med lønvæksten i den private, så er forskellen slående. Lønvæksten i den private sektor har toppet, og er aktuelt set på vej ned, som følge af den økonomiske krise - i den offentlige sektor er lønvæksten fortsat stigende," siger cheføkonom i Danske Bank Steen Bocian i en kommentar til DST-tallene.
Lønstigning på 12 pct.
Især ansatte inden for transportbranchen kan med stor fornøjelse dytte en ekstra gang i hornet med en lønfremgang på 12 pct., hvilket er den suverænt største lønstigning blandt ansatte i staten.
Transportbranchen domineres i staten af DSB, hvor der i forbindelse med overgang til Ny Løn i slutningen af 2008 blev udløst betydelige lønstigninger.
Cirka 25 pct. af danskerne på arbejdsmarkedet er ansat i den offentlige sektor. Dermed er sektoren af stor betydning i forhold til den overordnede økonomi og udviklingen i privatforbruget og inflationen.
Positive effekter dominerer
Bocian peger på, at den store offentlige lønfremgang trækker i to retninger.
Dels understøtter lønstigninger forbruget, mens det er mindre positivt, at der er en risiko for, at den høje lønvækst på sigt presser lønningerne i den private sektor op - hvilket koster konkurrenceevne og arbejdspladser i den private sektor.
"På den helt korte bane er der ingen tvivl om, at de positive effekter dominerer - på den lange er det modsat tabet af arbejdspladser og konkurrenceevne, som dominerer," siger Steen Bocian og fortsætter:
"Den høje lønvækst i den offentlige sektor gør det også vanskeligere at få enderne i velfærdsstaten til at nå hinanden. Dermed giver den høje lønvækst også potentielt et finansieringsproblem som skal løses via højere skatter eller effektiviseringer/nedskæringer i den offentlige sektor eller de offentligt finansierede velfærdsydelser."
