"Det lyder ret vildt, hvis det er rigtigt."
Sådan lyder den umiddelbare reaktion fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på Børsens historie om, at en række Nets-chefer kan score til sammen syv mia. kr. i et nyt aktieprogram.
"Jeg kan bare appellere til dansk erhvervsliv om at vise mådehold og samfundssind, for det er med til at rykke en debat som risikerer at stå skævt," siger Løkke da han på et pressemøde bliver spurgt af DR om en reaktion på Børsens historie.
Skævvrider politisk debat
Løkke siger, at han ikke har læst artiklen, og derfor ikke kender de nærmere detaljer i programmet. Men han lader forstå, at han vurderer, at nyheden kan få betydning for den politiske debat op til folketingsvalget i næste uge.
"Der står jo et billede i den polistiske debat, som om at vi har et ulighedsproblem i Danmark, og det har vi ikke. Det har vi ikke," fastslår statsministeren.
Han henviser til, at der de seneste ti år ikke er kommet yderligere ulighed mellem folk, der arbejder fuldtid. Når uligheden, målt på ginikoefficienten, er steget, så skyldes det ifølge statsministeren to forhold: Lavere ydelser til arbejdsløse udlændinge og kontanthjælpsloftet. Samt at flere unge modtager SU. Begge dele er efter Løkkes mening godt.
Kalder venstreorienterede synspunkter frem
"Så det her er lidt ærgerligt, for det kalder nemme venstreorienterede synspunkter frem, som i virkeligheden udleves på et falsk grundlag," siger statsministeren.
Socialdemokratiets gruppeformand, Henrik Sass Larsen, har over for Børsen kaldt programmet en "provokation", og S har blandt andet foreslået at lægge et loft over bonusser, så de maksimalt kan udgøre 20 pct. af lønnen. Det mener Løkke ikke er den rigtige vej at gå.
"Jeg tror, at man er nødt til at se i øjnene, at vi er en del af et internationalt erhvervsmiljø. Der er international konkurrence. Der skal man passe meget på, at man ikke får lavet danske særregler," siger statsministeren.
Han frygter, at et loft som det S foreslår, blot vil føre til spekulation i eksempelvis at organisere sig med forskellige cvr-numre.
"Det er ikke vejen at gå. Vi skal bekæmpe fattigdom. Det er vores tilgang til spørgsmålet om ulighed," siger Løkke-.