En times ekstra arbejde om ugen er, hvad der skal til for at løse de langsigtede økonomiske udfordringer.
Sådan lyder det i dag fra S og SF - og præcis på samme måde lød det fra nuværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), da han som finansminister i 2008 afviste at skære i dagpengene eller stramme i efterlønnen, skriver Information.
"Det er jo et tankevækkende regnestykke, at hvis vi alle sammen lagde en time mere om ugen, så havde vi løst den samme udfordring, som nu er beskrevet ved forslag om, at vi halverer dagpengeperioden og laver velfærdsaftalen om," sagde Løkke til Ritzau i september 2008, da regeringens Arbejdsmarkedskommissionen fremlagde sin første delrapport.
Lars Løkke Rasmussen fremhævede den ekstra time om ugen som "et tredje rum" til at få løst det offentlige finansieringsbehov på godt 14 milliarder kroner om året. "Det handler om, at folk, der er ansat på deltid, får mulighed for at gå op på fuld tid," nævnte den daværende finansminister blandt andet og tilføjede, at det "bliver spændende at høre, hvad arbejdsmarkedets parter mener om det her".
En grundstamme i den økonomiske plan, 'En fair løsning', som S og SF offentliggjorde i sidste uge, er netop at hæve den gennemsnitlige arbejdstid med en time om ugen ved en række initiativer i forhandlinger med arbejdsmarkedets parter og dermed finde 15 mia. om året. Alligevel var det en af nuværende finansminister Claus Hjort Frederiksens (V) hovedanker, da han på et pressemøde i mandags gik til modangreb på 'Fair Løsning'.
"Arbejdsmarkedskommissionens analyse har vist, at det er de færreste, der ønsker det, så der skal noget mere gulerod til, hvis danskerne skal sætte deres arbejdstid op," sagde han, og i et længere notat fra Finansministeriet konkluderedes det, at effekten af en aftale om øget arbejdstid i værste fald ville være nul kroner.Politisk ordfører Henrik Sass Larsen (S) siger, at regeringen har "haft alle tænkelige synspunkter" i diskussionen af, hvad en øget arbejdstid kan bidrage med.
"Det hele har været taktisk bestemt fra regeringens side. Men de misser en mulighed for, at de kunne spille positivt sammen med arbejdsgivere og befolkning for at løse de økonomiske udfordringer," siger han til Information.Og gruppeformand Ole Sohn (SF) mener, at regeringens kritik af 'En fair løsning' "bærer præg af desperation".
"De er blevet noget rystede over, at vi kan levere den aftale med lønmodtagernes organisationer, som regeringen ikke kan. Derfor forsøger de at flygte fra det, de tidligere har ment," siger han.Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra Claus Hjort Frederiksen, der var til finansministermøde i Bruxelles.
Men Venstres finansordfører, Jacob Jensen, afviser, at man har skiftet holdning."Vi er enige i filosofien om, at nogle af udfordringerne kan løses, hvis danskerne arbejder noget mere. Men det er under forudsætning af, at der ikke sker en stigning af de offentlige lønudgifter i al almindelighed. Og samtidig handler det om, at danskerne også har et incitament til at arbejde mere. Her går S og SF's plan den helt modsatte vej ved i et vist omfang at hæve skatten," siger han til Information.
"Men de forbehold nævnte Lars Løkke da ikke noget om dengang, som i øvrigt også var inden skattereformen? Fair nok. Men når du nu spørger til, om vi har en anden holdning i dag end dengang, så er vi fuldstændig på linje med det, vi har sagt hele tiden,« siger Jacob Jensen.
Kilde: Information
Sådan lyder det i dag fra S og SF - og præcis på samme måde lød det fra nuværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), da han som finansminister i 2008 afviste at skære i dagpengene eller stramme i efterlønnen, skriver Information.
"Det er jo et tankevækkende regnestykke, at hvis vi alle sammen lagde en time mere om ugen, så havde vi løst den samme udfordring, som nu er beskrevet ved forslag om, at vi halverer dagpengeperioden og laver velfærdsaftalen om," sagde Løkke til Ritzau i september 2008, da regeringens Arbejdsmarkedskommissionen fremlagde sin første delrapport.
Lars Løkke Rasmussen fremhævede den ekstra time om ugen som "et tredje rum" til at få løst det offentlige finansieringsbehov på godt 14 milliarder kroner om året. "Det handler om, at folk, der er ansat på deltid, får mulighed for at gå op på fuld tid," nævnte den daværende finansminister blandt andet og tilføjede, at det "bliver spændende at høre, hvad arbejdsmarkedets parter mener om det her".
En grundstamme i den økonomiske plan, 'En fair løsning', som S og SF offentliggjorde i sidste uge, er netop at hæve den gennemsnitlige arbejdstid med en time om ugen ved en række initiativer i forhandlinger med arbejdsmarkedets parter og dermed finde 15 mia. om året. Alligevel var det en af nuværende finansminister Claus Hjort Frederiksens (V) hovedanker, da han på et pressemøde i mandags gik til modangreb på 'Fair Løsning'.
"Arbejdsmarkedskommissionens analyse har vist, at det er de færreste, der ønsker det, så der skal noget mere gulerod til, hvis danskerne skal sætte deres arbejdstid op," sagde han, og i et længere notat fra Finansministeriet konkluderedes det, at effekten af en aftale om øget arbejdstid i værste fald ville være nul kroner.Politisk ordfører Henrik Sass Larsen (S) siger, at regeringen har "haft alle tænkelige synspunkter" i diskussionen af, hvad en øget arbejdstid kan bidrage med.
"Det hele har været taktisk bestemt fra regeringens side. Men de misser en mulighed for, at de kunne spille positivt sammen med arbejdsgivere og befolkning for at løse de økonomiske udfordringer," siger han til Information.Og gruppeformand Ole Sohn (SF) mener, at regeringens kritik af 'En fair løsning' "bærer præg af desperation".
"De er blevet noget rystede over, at vi kan levere den aftale med lønmodtagernes organisationer, som regeringen ikke kan. Derfor forsøger de at flygte fra det, de tidligere har ment," siger han.Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra Claus Hjort Frederiksen, der var til finansministermøde i Bruxelles.
Men Venstres finansordfører, Jacob Jensen, afviser, at man har skiftet holdning."Vi er enige i filosofien om, at nogle af udfordringerne kan løses, hvis danskerne arbejder noget mere. Men det er under forudsætning af, at der ikke sker en stigning af de offentlige lønudgifter i al almindelighed. Og samtidig handler det om, at danskerne også har et incitament til at arbejde mere. Her går S og SF's plan den helt modsatte vej ved i et vist omfang at hæve skatten," siger han til Information.
"Men de forbehold nævnte Lars Løkke da ikke noget om dengang, som i øvrigt også var inden skattereformen? Fair nok. Men når du nu spørger til, om vi har en anden holdning i dag end dengang, så er vi fuldstændig på linje med det, vi har sagt hele tiden,« siger Jacob Jensen.
Kilde: Information
