ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Løkke til DF: Min regering skal arbejde for ja til EU-afstemning

Venstres statsministerkandidat Lars Løkke Rasmussen (V) puffer nu Dansk Folkeparti væk fra deltagelse i en ny regering.

Løkke gør det helt klart, at Dansk Folkeparti skal arbejde for et ja til de kommende EU-afstemninger, hvis partiet skal være med i en regering. Det skriver Politiken.

Folkeafstemningen handler om at erstatte det nuværende retsforbehold med en tilvalgsordning, og DF anbefaler i dag danskerne at stemme nej.

Afstemning i 2016


"Det er klart, at en regering under min ledelse vil have et ansvar for at skabe en god proces omkring en folkeafstemning, der sikrer et ja. Fordi det har jeg en aftale på tværs af partierne om at skulle levere. Så det skal en regering under min ledelse selvfølgelig kunne sætte i en god proces," siger Lars Løkke Rasmussen til Politiken.

De såkaldte ja-partier, der tæller V, S, R, K og SF, har lovet hinanden, at retsforbeholdet skal til afstemning senest om trekvart år.

Dansk Folkeparti har ikke ytret noget officielt ønske om at gå ind i en kommende borgerlig regering. Meningsmålingerne tyder på, at partiet bliver et af Folketingets absolut største partier ved det kommende valg.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis