Opdateret kl. 9.17- Særligt inden for det private er det lykkedes flere at finde arbejde i 2013.
Den samlede beskæftigelse steg med 1200 personer fra fjerde kvartal 2012 til første kvartal 2013. Det svarer til en stigning på 0,1 pct., viser tal fra Danmarks Statistik.
Beskæftigelsen i de private virksomheder voksede med 1500 personer, mens der inden for offentlig forvaltning og service kom 400 flere i job.
I de offentlige virksomheder var der til gengæld et fald på 700 beskæftigede, svarende til et fald på 1,2 pct.
"Der er således en del, som tyder på, at situationen på arbejdsmarkedet er i svag bedring - en bedring, som betyder, at beskæftigelsen ikke længere falder, men som omvendt endnu ikke betyder, at der for alvor bliver skabt job i dansk økonomi," mener Steen Bocian, cheføkonom i Danske Bank.
Et supplement
Dagens tal kan ses som et supplement til det seneste nationalregnskab, som viste, at beskæftigelsen faldt med 6000 personer i første kvartal.
"Der er meget, som tyder på, at nationalregnskabstallene har tegnet et for dystert billede af situationen på arbejdsmarkedet i første kvartal," lyder det fra Steen Bocian.
Han forventer, at beskæftigelsen i store træk vil være uændret i 2013 - for så at stige marginalt i løbet af 2014 i takt med, at væksten i Europa og Danmark tager lidt til i styrke.
Flere i byggeriet
Der er især kommet flere i arbejde inden for erhvervsservice og bygge- og anlægssektoren.
Inden for erhvervsservice steg lønmodtagerbeskæftigelsen med 1100 fuldtidsbeskæftigede, og i bygge og anlæg kom der 700 flere i arbejde.
Til gengæld faldt beskæftigelsen inden for handel og transport med 700 og i gruppen "industri, råstof
indvinding og forsyningsvirksomhed" med 500 personer.