Liberal Alliance har søndag eftermiddag forladt forhandlingerne om en økonomisk sommerpakke. Det skriverB.T.
Det er bl.a. spørgsmålet om feriepenge, som partiet er utilfreds med, fortæller finansordfører Ole Birk Olesen til mediet.
"Vi ville gerne have udbetalt alle feriepengene. Regeringen vil kun udbetale to uger," siger han.
Det er i alt muligt at udbetale fem ugers optjente feriepenge, som ellers víl være indefrosne som en konsekvens af den nye ferielov.
Feriepengene skulle først udbetales til borgerne, når de går på pension, men politikerne diskuterer altså nu at frigive dem for at sparke gang i forbruget.
Men også flere af de punkter, der er på forhandlingsbordet, er partiet utilfreds med.
Det drejer sig også om en statslig fond, som skal investere i virksomheder og opnå ejerskab af private virksomheder, samt at regeringen vil forære 1000 kroner til alle på overførselsindkomst, fremgår det.