Overborgmester Frank Jensen (S) har fået en idé om, at han skal sikre Københavns rolle som knudepunkt i Nordeuropa.
Så langt, så godt. For det er helt nødvendigt, at både regeringen og Københavns Kommune ser med alvor på den internationale konkurrence, som der er mellem storbyer. København er en lille storby, som er i fare for at ende i udkants-Europa.
Væksten i Hamborg vidner om, at man ønsker at være den førende by i Nordeuropa. Med Berlin, Stockholm, Amsterdam og Oslo tæt på, er der mange om buddet.
I den sammenhæng er udviklingen i København deprimerende. Ørestad og Øresundsforbindelsen gav håb om lidt visioner, men kranerne er gået i stå og planerne små. Hovedstadens tidligere styrkepositioner indenfor medicinalindustrien er gledet os af hænde, den spirende mobile kompetence er ikke blevet udviklet tilstrækkeligt, inden for transport og logistik står Danmark stærkt, men København er ikke et knudepunkt, finanssektoren er betydelig, men politisk ugleset, og den åbenbare styrke inden for fødevarer bekæmpes aktivt med diverse misforståede afgifter og begrænsninger på avancerede fødevarer.
Derfor er det fristende at tænke, som Frank Jensen gør. Lad os nationalisere Københavns Lufthavne og SAS. Så kan statslige og kommunale penge sikre, at København har Skandinaviens største lufthavn.
Men lad os slå det entydigt fast: Frank Jensens løsning er forkert. Kastrup er i dag en veldreven lufthavn på private hænder. 2011 blev rekordår med 22.725.517 passagerer, hvilket er en stigning på 5,7 pct., og det er svært at se, hvad Københavns Kommune kan bidrage med.
Hvordan skulle borgerrepræsentationen vide, hvad der er vigtigt for en lufthavn? Hvad skal politikerne stemme om? Det er oplagt, at politikerne vil finde det populært at tale om bevarelse af arbejdspladserne, og der er måske ikke altid den rette vej til høj effektivitet. Der er mange faldgruber, hvis en rød kommune sidder på ejerskabet.
Samme historie gælder SAS, det kriseramte skandinaviske luftfartsselskab. Alle håber og ønsker, at SAS igen bliver en sund virksomhed, som sørger for effektiv transport til og fra hovedstaden. Men et kig på den private konkurrent Norwegian afslører, hvor vanskeligt det har været og er, at gøre et statsligt luftfartsselskab konkurrencedygtigt i et liberaliseret marked. Historien er den samme over hele Europa, faktisk over hele verden.
Mere offentligt ejerskab er ikke løsningen. Tværtimod giver det risiko for, at staten og kommunen favoriserer et kriseramt statsligt selskab. Styrelser og myndigheder har f.eks. blokeret for en lavpristerminal på Kastrups område, hvilket oplagt vil beskytte Københavns Lufthavne, men ikke nødvendigvis gavne trafikken. Den forkerte politiske indblanding i infrastrukturen vil utvivlsomt skade mere, end det gavner.
Hvis Frank Jensen vil gøre København til Nordeuropas førende metropol, skal han i første omgang sikre en effektiv offentlig sektor, en effektiv infrastruktur og lavere skatter. Dernæst må hans parti, Socialdemokraterne, gøre det til et pejlemærke, at al regulering fra Christiansborg understøtter et aktivt erhvervsliv.
Transportsektoren skal kunne arbejde fleksibelt og internationalt. Fødevaresektoren skal have et hjemmemarked for forædlede fødevarer. Finanssektoren skal opfordres til vækst, og sådan kan man blive ved.
Drop nationaliseringerne. Skab i stedet rammerne for det private erhvervsliv.
Så langt, så godt. For det er helt nødvendigt, at både regeringen og Københavns Kommune ser med alvor på den internationale konkurrence, som der er mellem storbyer. København er en lille storby, som er i fare for at ende i udkants-Europa.
Væksten i Hamborg vidner om, at man ønsker at være den førende by i Nordeuropa. Med Berlin, Stockholm, Amsterdam og Oslo tæt på, er der mange om buddet.
I den sammenhæng er udviklingen i København deprimerende. Ørestad og Øresundsforbindelsen gav håb om lidt visioner, men kranerne er gået i stå og planerne små. Hovedstadens tidligere styrkepositioner indenfor medicinalindustrien er gledet os af hænde, den spirende mobile kompetence er ikke blevet udviklet tilstrækkeligt, inden for transport og logistik står Danmark stærkt, men København er ikke et knudepunkt, finanssektoren er betydelig, men politisk ugleset, og den åbenbare styrke inden for fødevarer bekæmpes aktivt med diverse misforståede afgifter og begrænsninger på avancerede fødevarer.
Derfor er det fristende at tænke, som Frank Jensen gør. Lad os nationalisere Københavns Lufthavne og SAS. Så kan statslige og kommunale penge sikre, at København har Skandinaviens største lufthavn.
Men lad os slå det entydigt fast: Frank Jensens løsning er forkert. Kastrup er i dag en veldreven lufthavn på private hænder. 2011 blev rekordår med 22.725.517 passagerer, hvilket er en stigning på 5,7 pct., og det er svært at se, hvad Københavns Kommune kan bidrage med.
Hvordan skulle borgerrepræsentationen vide, hvad der er vigtigt for en lufthavn? Hvad skal politikerne stemme om? Det er oplagt, at politikerne vil finde det populært at tale om bevarelse af arbejdspladserne, og der er måske ikke altid den rette vej til høj effektivitet. Der er mange faldgruber, hvis en rød kommune sidder på ejerskabet.
Samme historie gælder SAS, det kriseramte skandinaviske luftfartsselskab. Alle håber og ønsker, at SAS igen bliver en sund virksomhed, som sørger for effektiv transport til og fra hovedstaden. Men et kig på den private konkurrent Norwegian afslører, hvor vanskeligt det har været og er, at gøre et statsligt luftfartsselskab konkurrencedygtigt i et liberaliseret marked. Historien er den samme over hele Europa, faktisk over hele verden.
Mere offentligt ejerskab er ikke løsningen. Tværtimod giver det risiko for, at staten og kommunen favoriserer et kriseramt statsligt selskab. Styrelser og myndigheder har f.eks. blokeret for en lavpristerminal på Kastrups område, hvilket oplagt vil beskytte Københavns Lufthavne, men ikke nødvendigvis gavne trafikken. Den forkerte politiske indblanding i infrastrukturen vil utvivlsomt skade mere, end det gavner.
Hvis Frank Jensen vil gøre København til Nordeuropas førende metropol, skal han i første omgang sikre en effektiv offentlig sektor, en effektiv infrastruktur og lavere skatter. Dernæst må hans parti, Socialdemokraterne, gøre det til et pejlemærke, at al regulering fra Christiansborg understøtter et aktivt erhvervsliv.
Transportsektoren skal kunne arbejde fleksibelt og internationalt. Fødevaresektoren skal have et hjemmemarked for forædlede fødevarer. Finanssektoren skal opfordres til vækst, og sådan kan man blive ved.
Drop nationaliseringerne. Skab i stedet rammerne for det private erhvervsliv.
