ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Lars Seier om dødt Formel 1-projekt: "Det er uforskammet og flabet over for os, for at sige det, som det er"

Saxo Bank-stifter og milliardær Lars Seier Christensen er mildest talt ikke tilfreds med København Kommunes og overborgmester Frank Jensens (S) beslutning om i dag ataflive forsøget på at realisere et dansk Formel 1 Grand Prix i København.

Det fortæller han i en længere Facebook-opdatering om sagen. Det har ikke indtil videre ikke været muligt for Børsen at få fat på milliardæren.

"Jeg er ret sur over det her. Ikke over, at det er besluttet ikke at gennemføre F1 i København, det vidste vi godt ville være en vanskelig ting at få igennem. Men jeg er sur over timingen. For den beslutning, der er truffet her, er rent politisk og ikke baseret på en reel vurdering af det store arbejde, vi har udført for at belyse fordele og ulemper ved projektet,. skriver Lars Seier Christensen.

Han mener, at man med dagens beslutning - som ifølge Seier ikke har noget med den for nyligt indleverede endelige ansøgning til kommunen at gøre - lige så godt kunne være truffet for et år siden.

Krævede ca. 300 mio. kr. fra det offentlige

Seier henviser også til, at han i mandagsher i Børsenstillede en offentlig underskudsgaranti og fortæller for første gang, at det offentlige bidrag, han og tidligere videnskabsminister Helge Sander har efterspurgt, ligger i omegnen af 20 pct. af eventets samlede budget.

Med en estimeret pris på i alt 1510 mio. kr. for afholdelsen af tre løb i årene 2020-2022, svarer det til i alt 302 mio. kr. fra det offentlige – eller lige over 100 mio. kr. om året.

Det beløb "ville med sikkerhed være kommet flerfoldigt tilbage i kassen igen i form af ekstra moms, afgifter og skatter," skriver Lars Seier Christensen som argument for, at der derfor i hans øjne ikke er tale om en økonomisk frygt eller tvivl om den indleverede ansøgning, men udelukkende en politisk beslutning, som derfor burde være faldet langt tidligere.

"Det er uforskammet og flabet over for os, for at sige det, som det er. Men sådan er det, når man blot kan skalte og valte med andre menneskers tid og penge," skriver han og fortæller, at udarbejdelsen af ansøgningen har kostet 2 mio. kr.

Han takker samtidig de mange, som har været inde over projektet, herunder både og regeringen og Frank Jensen, der ifølge Seier "ikke den hovedskyldige".

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis