ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Lars Seier Christensen efter LA's katastrofevalg: “Jeg forstår simpelthen ikke det her udfald”

“Det er sgu et hårdt slag. Det ville være løgn at sige andet. Det er sgu ikke den fedeste aften.

Det var en slukøret Lars Seier Christensen, der til Liberal Alliances valgfest på Christiansborg sent onsdag aften kunne se partiet tabe hele ni mandater. Det koster både politisk leder Anders Samuelsen og andre profiler som Joachim B. Olsen og Christina Egelund deres pladser i Folketinget.

For LA-mæcen, Saxo Bank-stifter og Parken Sport & Entertainment-ejer Lars Seir Christensen, der stadig støtter partiet økonomisk, var det overraskende at se et så stort kollaps onsdag aften.

“Jeg forstår simpelthen ikke det her udfald. Og selvom vi vidste, vi ville gå tilbage, tror jeg ikke, der var nogen af os, der så meget som havde frygtet, det ville gå så galt,” sagde han da valgresultatet stod klart.

Han vurderer, at nedturen skyldes, at LA ikke “100 pct. har kunne spille kortene klart”, mens de har siddet i regering, og han håber partiet vil bruge perioden i opposition til at holde fast i den liberale stemme frem for eksempelvis at gøre kur til Socialdemokratiet, som nu detroniserede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) gjorde flere gange undervejs i valgkampen.

“Vi må gøre, hvad vi altid har gjort, og det er at stå fast på gode liberale synspunkter og være rationelle omkring det. Og er der ikke stemmer til det i Danmark, må vi hellere tage det til efterretning end at blive socialdemokrater ligesom alle andre. Jeg håber aldrig nogensinde, at det her parti begynder at løbe efter tåbeligheder udelukkende for stemmernes skyld,” sagde han.

Trækker op til skyer

Selvom Venstre og Konservative gik frem, betød LA's og DF's store nedtur ved valget, at regeringen går af og partierne i rød blok kan danne et flertal.

Regeringsdannelsen kan dog vise sig vanskelig for Socialdemokratiets leder Mette Frederiksen. Socialdemokratiet gik et mandat frem, men procentmæssig tilbage, og samtidig gik støttepartierne som SF og Radikale frem. Også Lars Løkke Rasmussen og Venstre gik markant frem.

Lars Seier Christensen frygter af den grund, at der vil komme en periode med politisk ustabilitet, og det vil være på et uheldigt tidspunkt, konstaterer han. For samtidig forventer han nemlig, at den globale økonomi og de finansielle markeder inden for 12 måneder vil miste momentum.

“Hvis vi nu får et par år eller flere med en formentlig ikke særlig funktionel regering. Vi forventer en økonomisk svækkelse inden 9-12 måneder, så alt trækker sammen til skyer over Danmark.”

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis