Fra sin båd i Middelhavet har Saxo Bank-stifter og milliardær Lars Seier Christensen fulgt nattens brexit-afstemning tæt.
Han jubler over, at hvad der lignede en umulighed klokken 23 dansk tid, nu er blevet en realitet - EU-kritikerne har trukket det længste strå, og Storbritannien er på vej ud af unionen.
”Det er helt ufatteligt, at bookmakerne og opinionsundersøgelserne kan tage så meget fejl,” siger Lars Seier og fortsætter.
”Det er det bedste, der er sket for EU, for der har manglet en katalysator for forandringer. Det EU, som vi ser i dag, har jo intet at gøre med det, som vi stemte os ind i under ideen om frihandel og nedbrydning af handelsbarrierer.”
Han påpeger, at netop frihandlen er fantastisk ved EU, men han mener, at det er helt utilstedeligt, at man i Bruxelles vil blande sig i "alt under solen" og i forbindelse med briternes afstemning "nærmest true England".
”Det er en fantastisk mulighed for at få redefineret hele det europæiske projekt,” siger han.
Markederne falder hurtigt til ro
På trods af den manglende nattesøvn, kommer den tidligere Saxo Bank-direktør ikke i seng de næste mange timer.
”Nu skal vi lige se, hvad Cameron har at sige, og vi skal høre nogle reaktioner fra Bruxelles. Når man har sådan et godt øjeblik for friheden, så må man også nyde det, for det sker ikke ret mange gange i livet,” siger Lars Seier
Pundet er faldet til det laveste niveau i 30 år, det japanske marked er sat på hold, de amerikanske aktier rasler ned. Er der her voldsommere, end du havde forestillet dig?
”Det er ikke overraskende, at der kommer en stor reaktion. Markedet var jo allerede kørt lidt den anden vej, fordi man troede, den var hjemme for remain-kampagnen, så det gør reaktionen ekstra voldsom. Men jeg vil stadig mene, at markedet stabiliserer sig inden for få handelsdage.”
Tror på dansk afstemning
Milliardæren regner med, at nattens afstemning giver et rygstød til de mange EU-skeptikere, som også findes uden for Storbritanniens grænser.
”Medmindre Bruxelles den her gang forstår, hvor alvorligt ude af trit de er med deres befolkninger, og at deres legitimitet hænger i en meget tynd tråd, så tror jeg, at der kommer en voldsom effekt. Jeg tror, der er en mulighed for, at der kan opbygge sig et meget bedre alternativ i Skandinavien og Nordeuropa,” siger Lars Seier.
Han satser på selv at skulle omkring en stemmeboks inden for de kommende år og tage stilling til Danmarks fremtid i det europæiske samarbejde.
”Jeg håber og tror på, at vi inden for nogle år får mulighed for selv at stemme om det her. Jeg tror, det her er dødsstødet til EU, som vi kender det, og det skal vi være glade for. Det er kørt helt, helt i forkert retning de sidste mange år,” siger Lars Seier.