Spørgsmålet om atomkraft i Europa har været på lidt af en rutsjebanetur gennem årene. Først skulle det udfases, nu bliver det udbygget, og herhjemme er ‘atomreaktorfysik’ tilbage på skoleskemaet efter tyve år i graven.
Ifølge klimaminister Lars Aagaard (M) kan Europa ikke undvære atomkraft i dag set fra et forsyningssikkerhedspolitisk synspunkt, da det blot vil bringe os fra ondt til værre – men det kommer ifølge ministeren ikke på tale på dansk jord lige foreløbig.