Valgkampen sidste år eksponerede den klassiske konflikt, skåret til i socialdemokratisk optik: Den fælles velfærd og folkepensionen, som vi kender den, over for eksperimenter, der skaber utryghed og tvivl om retningen.
Det overordnede budskab var ikke til at tage fejl af, da Mette Frederiksen (S) uopfordret bragte Moderaternes fremtidsvision på banen. Flere medier havde i oktober sidste år beskrevet, at det politiske program indeholdt forslag om, at pensionssystemet skal baseres på egen opsparing – og at en del af opsparingen skal øremærkes behov for hjemmehjælp og ældrepleje, som det formuleres. Selv understregede Lars Løkke Ramussen i valgkampen, at det ikke drejede sig om nutidens pensionister, men om hans “ufødte børnebørn”. Nye skridt skulle lægge sig i halen på den “modige” beslutning, der blev truffet i 1987, hvor grundlaget for arbejdsmarkedspensionerne blev lagt, forklarede han.
