Det Radikale folketingsmedlem Kristian Hegaard skulle ved flere lejligheder have udvist grænseoverskridende adfærd.
Derfor udtræder han af Folketinget, skriver han på Facebook.
– Jeg er netop blevet bibragt den information, at jeg ved en festlig lejlighed i byen for nylig i en meget fuld tilstand, som jeg desværre intet husker fra, har udvist grænseoverskridende adfærd, skriver han.
– Det er jeg simpelthen så ked af – for jeg har intet ønske om at overskride andres grænser, og jeg beklager dybt. Jeg havde alle intentioner om, at det ikke skulle gentage sig.
Kristian Hegaard, der blandt andet er retsordfører hos Radikale Venstre, har allerede meddelt den radikale folketingsgruppe, at han udtræder af Folketinget og stopper i politik.
/ritzau/