Der er stadig ikke ret lange køer i de danske butikker. Detailsalget endte i september på stort set samme niveau som i august.
Men efter stærke tal i juli lander detailsalget for hele tredje kvartal alligevel 1,2 pct. højere end de sløje måneder før sommeren, hvor detailsalget ligefrem dykkede.
Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Samtidig var selve niveauet for salget i tredje kvartal det højeste i en tre-måneders periode siden efteråret 2011 - og det er korrigeret for prisudvikling, normale sæsonudsving og effekten af handelsdage.
Godkendt, slet ikke prangende
Godkendt, men alt andet end prangende, lyder vurderingen fra økonomerne.
"Fremgangen er ikke kraftig, men den er der. Grundlæggende tror vi stadig på, at vi mest sandsynligt får et fortsat opsving især drevet af mere privatforbrug. De store boligprisstigninger i første halvår må give mange forbrugere mere blod på tanden," siger Niels Rønholt, seniorøkonom i Jyske Bank.
Han understreger dog, at der lurer farer i horisonten, for der er tegn på, at de stigende boligpriserne er ved at stoppe op igen.
"Hvis boligmarkedet mere vedvarende bremser op igen, vil vi hurtigt begynde at kigge på nedjusteringer af vækstprognoserne," siger Niels Rønholt.
Ikke gode tegn
Tore Stramer, chefanalytiker i Nykredit, har ventet spændt på dagens detailsalg, fordi man kunne frygte, at den styrtdykkende forbrugertillid ville begynde at smitte af på, hvor mange penge danskerne lægger i butikkerne.
Og nuludviklingen her i efteråret er ikke gode tegn.
"Vi ser det som en bekræftelse af, at der ikke er udsigt til en sprudlende forbrugsfest. Det til trods for at renterne ellers er uhyre lave, beskæftigelsen er i pæn fremgang, reallønnen stiger og boligpriserne stiger i flere dele af landet," siger Tore Stramer.
Han vurderer, at det primært skyldes, at danskerne sparer op og nedbringer deres gæld.
Over normalen
I Danske Bank ser privatøkonom Las Olsen mest optimistisk på detailsalget.
"I det store billede vokser forbruget med, hvad der svarer til omkring to procent årligt. Det er over normalen, og det afspejler, at realindkomsterne også stiger hurtigere end normalt. Lav inflation får lønstigningerne til at række langt, og samtidig kommer flere i arbejde for tiden," siger Las Olsen.
Han erkender, at privatforbruget dog burde vokse en del hurtigere, end det gør.
"Vi er i en tidlig fase af et opsving, beskæftigelsen stiger, huspriserne er på vej op, renten er meget lav og forbrugertilliden er altså også høj. Det ville normalt få os til at låne penge, så forbruget kunne stige hurtigere end indkomsten og på den måde være med til at gøre opsvinget endnu kraftigere," siger Las Olsen.
Han fortsætter:
"Men det ser vi ikke denne gang. Forklaringen på det er helt givet, at vi denne gang har en meget stor gæld til at starte med, som passer bedre til huspriserne i 2007 end til de huspriser, vi har nu."
Udenlandske butikker snupper pengene
En anden forklaring kan være, at de udenlandske netbutikker stjæler milliardomsætning fra de danske butikker.
Som Børsen skriver i dag, brugte danskerne 9 kr. i udlandet for hver 100 kr., der blev kørt over betalingskortet i 2011.
Men i år er tallet steget til 11,5 kr.
Hvis danskerne havde haft samme andel som i 2011, ville dansk erhvervsliv få 6,5 mia. kr. mere i kassen.
Men efter stærke tal i juli lander detailsalget for hele tredje kvartal alligevel 1,2 pct. højere end de sløje måneder før sommeren, hvor detailsalget ligefrem dykkede.
Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Samtidig var selve niveauet for salget i tredje kvartal det højeste i en tre-måneders periode siden efteråret 2011 - og det er korrigeret for prisudvikling, normale sæsonudsving og effekten af handelsdage.
Godkendt, slet ikke prangende
Godkendt, men alt andet end prangende, lyder vurderingen fra økonomerne.
"Fremgangen er ikke kraftig, men den er der. Grundlæggende tror vi stadig på, at vi mest sandsynligt får et fortsat opsving især drevet af mere privatforbrug. De store boligprisstigninger i første halvår må give mange forbrugere mere blod på tanden," siger Niels Rønholt, seniorøkonom i Jyske Bank.
Han understreger dog, at der lurer farer i horisonten, for der er tegn på, at de stigende boligpriserne er ved at stoppe op igen.
"Hvis boligmarkedet mere vedvarende bremser op igen, vil vi hurtigt begynde at kigge på nedjusteringer af vækstprognoserne," siger Niels Rønholt.
Ikke gode tegn
Tore Stramer, chefanalytiker i Nykredit, har ventet spændt på dagens detailsalg, fordi man kunne frygte, at den styrtdykkende forbrugertillid ville begynde at smitte af på, hvor mange penge danskerne lægger i butikkerne.
Og nuludviklingen her i efteråret er ikke gode tegn.
"Vi ser det som en bekræftelse af, at der ikke er udsigt til en sprudlende forbrugsfest. Det til trods for at renterne ellers er uhyre lave, beskæftigelsen er i pæn fremgang, reallønnen stiger og boligpriserne stiger i flere dele af landet," siger Tore Stramer.
Han vurderer, at det primært skyldes, at danskerne sparer op og nedbringer deres gæld.
Over normalen
I Danske Bank ser privatøkonom Las Olsen mest optimistisk på detailsalget.
"I det store billede vokser forbruget med, hvad der svarer til omkring to procent årligt. Det er over normalen, og det afspejler, at realindkomsterne også stiger hurtigere end normalt. Lav inflation får lønstigningerne til at række langt, og samtidig kommer flere i arbejde for tiden," siger Las Olsen.
Han erkender, at privatforbruget dog burde vokse en del hurtigere, end det gør.
"Vi er i en tidlig fase af et opsving, beskæftigelsen stiger, huspriserne er på vej op, renten er meget lav og forbrugertilliden er altså også høj. Det ville normalt få os til at låne penge, så forbruget kunne stige hurtigere end indkomsten og på den måde være med til at gøre opsvinget endnu kraftigere," siger Las Olsen.
Han fortsætter:
"Men det ser vi ikke denne gang. Forklaringen på det er helt givet, at vi denne gang har en meget stor gæld til at starte med, som passer bedre til huspriserne i 2007 end til de huspriser, vi har nu."
Udenlandske butikker snupper pengene
En anden forklaring kan være, at de udenlandske netbutikker stjæler milliardomsætning fra de danske butikker.
Som Børsen skriver i dag, brugte danskerne 9 kr. i udlandet for hver 100 kr., der blev kørt over betalingskortet i 2011.
Men i år er tallet steget til 11,5 kr.
Hvis danskerne havde haft samme andel som i 2011, ville dansk erhvervsliv få 6,5 mia. kr. mere i kassen.
