Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) har været en så amatøragtig og lukket forhandler i lovprocessen om nye regler for F1-obligationer, at det kan ende med et nej til loven fra Dansk Folkeparti. Sådan lyder den kontante melding fra DF's erhvervsordfører Hans Kristian Skibby. Dermed kan fleksloven ende som et ret snævert forlig."Jeg er rasende. Hvis jeg skal komme med 22 mandater og støtte regeringens politik til så drastisk en omlægning, skal vi behandles bedre, end det er sket. Ministeren har ikke forstået sin opgave," siger Skibby, der har mødt en mur af tavshed fra Sass. Forløbet om den såkaldte flekslov, der har som mål at redde F1-lån fra dårlige ratings hos de internationale ratinggiganter, har været præget af turbulens fra starten i november.