Socialdemokraterne vil ikke realisere det nye partimedlem Ole Sohns idéer om en "samfundskontrakt". Det slår erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) fast. "Det er meget sprælske og kreative idéer, men de kan bare overhovedet ikke lade sig gøre," siger ministeren.I et debatindlæg i Jyllands-Posten torsdag slog Ole Sohn til lyd for en 10-årig samfundskontrakt, der holder skatter og afgifter for erhvervslivet i ro, samtidig med at lønstigningen skal være lavere end i vores nabolande. Det skal ske ved, at regeringen indgår en håndfæstning med Venstre. Ifølge den tidligere SF-erhvervs- og vækstminister vil en aftale forbedre konkurrenceevnen.