Tidligere skatteminister Troels Lund Poulsen (V) mener, at han bliver fuldstændig frifundet i Skattesagskommissionens udkast til en beretning i sagen om den nuværende statsminister Helle Thorning-Schmidts skatteforhold. Udkastet er sendt rundt til vidnernes advokater, så de kan kommentere sagen, inden den endelige afgørelse.Troels Lund, der blev undersøgt for, om han som skatteminister havde forsøgt at påvirke Skat Københavns behandling og afgørelse af Helle Thornings og hendes mand, Stephen Kinnocks, skattesag, føler sig altså renset. "Der er ikke noget at komme efter, jeg er pure frifundet på de to punkter", siger han til DR.