Dansk Folkepartis gymnasieordfører, Marie Krarup, er skeptisk over for en ny undersøgelse fra Undervisningsministeriet, der viser, at der kun er ganske få bederum på de offentlige skoler i Danmark, og at det mest er kristne elever og foreninger, der gør brug af de rum, der er. Dansk Folkeparti står bag et beslutningsforslag om at forbyde bederum, og de nye tal får ikke ordføreren til at ændre forslaget."Denne her undersøgelse kan man faktisk ikke bruge til noget, for der er noget galt med definitionen af, hvad et bederum er," siger hun.