Det kan sagtens lade sig gøre at lave en hurtig aftale, som giver nedslidte lettere adgang til seniorførtidspension. Det vurderer Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl. Det ligger nemlig helt klart, hvilke redskaber man kan gribe fat i, og hvordan reglerne for seniorførtidspension skal ændres."Hvis den politiske vilje er til stede, kan det godt lade sig gøre, for vi ved, hvad vi har med at gøre," siger Kristian Thulesen Dahl.