Der blev skabt hele 255.000 nye arbejdspladser i USA i sidste måned, hvilket er en yderst positiv overraskelse.
Arbejdsløshedsprocenten forbliver dog uændret på 4,9.
Det viser dugfriske tal fra de amerikanske myndigheder. I et Bloomberg-survey forud for offentliggørelsen svarede et gennemsnit af analytikerne, at de forventede en jobskabelse i juli på 179.000 personer.
"Jobrapporten er stærkere end forventet. Og det er selvfølgelig positivt, især fordi vi så en skuffende udvikling i april og maj," siger Mikael Olai Milhøj, senioranalytiker i Danske Bank.
Gør comeback
Udviklingen kommer i halen på en stribe måneder, der har stukket i øst og vest. April og maj skuffede således fælt, og alene i sidstnænvte blev der højst overraskende kun skabt 11.000 nye arbejdspladser.
I juni så det imidlertid væsentligt bedre ud, da 287.000 nye job så dagens lys. Dette tal er samtidig blevet oprevideret i den nye jobrapport til 292.000. Dermed ser den amerikansk økonomi ud til at have det væsentligt bedre end frygtet.
"Men der er også malurt i bægeret. For hvis man ser på den såkaldte Underemployment Rate, som er det brede mål for ledigheden, er den steget fra 9,6 pct. til 9.7 pct. Og det er et mål, som den amerikanske centralbank bruger til at få lukket det gab, der har været på arbejdsmarkedet siden finanskrisen," forklarer Mikael Olai Milhøj.
Der er blevet sat store spørgsmålstegn ved, om opsvinget i USA er bæredygtigt. Flere nøgletal har i løbet af de sidste par måneder skabt panderynker hos økonomer og investorer, og de seneste bnp-tal viste en skuffende vækst på 1,2 pct. i andet kvartal mod et forventet hop på 2,5 pct.
Samtidig steg det private forbrug i verdens største økonomi med 4,2 pct., hvilket var marginalt lavere end analytikernes estimat på 4,4 pct.
Hvad nu, Yellen?
Den største ubekendte faktor er dog fortsat, hvornår den amerikanske centralbank (Fed) næste gang piller ved renteinstrumentet. Den ledende rente har stået stille i spændet 0,25 - 0,50 pct., siden Fed-chef Janet Yellen sidste år løftede den for første gang siden finanskrisen.
Dengang vurderede Yellen, at der var basis for to-tre rentestigninger i 2016, men turbulens på de finansielle markeder og øget usikkerhed omkring den globale økonomier har indtil videre betydet, at renten er blevet holdt i ro.
Et flertal af analytikere forventer ikke flere rentestigninger i år. Det er også tilfældet hos Danske Bank.
"Alt andet lige øger de stærke jobrapporter sandsynligheden for et renteløft i andet halvår, men vi tror fortsat ikke på, at det sker."
"Vi er bekymret over den svage vækst i USA, og vi ved stadig ikke, om den økonomiske opbremsning i Storbritannien vil smitte af på resten af Europa og USA. Derudover er kerneinflationen fortsat under 2 pct., som er Feds målsætning. Der er gode undskyldninger for at holde renten i ro," lyder det fra Mikael Olai Milhøj.
Mulig recession
Fed har tidligere advaret om, at Storbritanniens udmeldelse af EU kan få alvorlige økonomiske konsekvenser for både Europa og USA.
Selvom effekterne af Brexit endnu ikke afspejler sig helt klart i nøgletallene, peger de seneste af slagsen fra Storbritannien på, at landet risikerer at ryge i recession.
Torsdag middag sænkede Bank of England renten fra 0,50 pct. til 0,25 pct., hvilket er det laveste niveau i 322 år.
Arbejdsløshedsprocenten forbliver dog uændret på 4,9.
Det viser dugfriske tal fra de amerikanske myndigheder. I et Bloomberg-survey forud for offentliggørelsen svarede et gennemsnit af analytikerne, at de forventede en jobskabelse i juli på 179.000 personer.
"Jobrapporten er stærkere end forventet. Og det er selvfølgelig positivt, især fordi vi så en skuffende udvikling i april og maj," siger Mikael Olai Milhøj, senioranalytiker i Danske Bank.
Gør comeback
Udviklingen kommer i halen på en stribe måneder, der har stukket i øst og vest. April og maj skuffede således fælt, og alene i sidstnænvte blev der højst overraskende kun skabt 11.000 nye arbejdspladser.
I juni så det imidlertid væsentligt bedre ud, da 287.000 nye job så dagens lys. Dette tal er samtidig blevet oprevideret i den nye jobrapport til 292.000. Dermed ser den amerikansk økonomi ud til at have det væsentligt bedre end frygtet.
"Men der er også malurt i bægeret. For hvis man ser på den såkaldte Underemployment Rate, som er det brede mål for ledigheden, er den steget fra 9,6 pct. til 9.7 pct. Og det er et mål, som den amerikanske centralbank bruger til at få lukket det gab, der har været på arbejdsmarkedet siden finanskrisen," forklarer Mikael Olai Milhøj.
Der er blevet sat store spørgsmålstegn ved, om opsvinget i USA er bæredygtigt. Flere nøgletal har i løbet af de sidste par måneder skabt panderynker hos økonomer og investorer, og de seneste bnp-tal viste en skuffende vækst på 1,2 pct. i andet kvartal mod et forventet hop på 2,5 pct.
Samtidig steg det private forbrug i verdens største økonomi med 4,2 pct., hvilket var marginalt lavere end analytikernes estimat på 4,4 pct.
Hvad nu, Yellen?
Den største ubekendte faktor er dog fortsat, hvornår den amerikanske centralbank (Fed) næste gang piller ved renteinstrumentet. Den ledende rente har stået stille i spændet 0,25 - 0,50 pct., siden Fed-chef Janet Yellen sidste år løftede den for første gang siden finanskrisen.
Dengang vurderede Yellen, at der var basis for to-tre rentestigninger i 2016, men turbulens på de finansielle markeder og øget usikkerhed omkring den globale økonomier har indtil videre betydet, at renten er blevet holdt i ro.
Et flertal af analytikere forventer ikke flere rentestigninger i år. Det er også tilfældet hos Danske Bank.
"Alt andet lige øger de stærke jobrapporter sandsynligheden for et renteløft i andet halvår, men vi tror fortsat ikke på, at det sker."
"Vi er bekymret over den svage vækst i USA, og vi ved stadig ikke, om den økonomiske opbremsning i Storbritannien vil smitte af på resten af Europa og USA. Derudover er kerneinflationen fortsat under 2 pct., som er Feds målsætning. Der er gode undskyldninger for at holde renten i ro," lyder det fra Mikael Olai Milhøj.
Mulig recession
Fed har tidligere advaret om, at Storbritanniens udmeldelse af EU kan få alvorlige økonomiske konsekvenser for både Europa og USA.
Selvom effekterne af Brexit endnu ikke afspejler sig helt klart i nøgletallene, peger de seneste af slagsen fra Storbritannien på, at landet risikerer at ryge i recession.
Torsdag middag sænkede Bank of England renten fra 0,50 pct. til 0,25 pct., hvilket er det laveste niveau i 322 år.
