ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Kinesere jagter grønne danske virksomheder

Kina vil købe grøn industri i Danmark, men også selskaber som ISS og NKT kan være købsemner for de fremadstormende kinesere, skriver dagbladet Børsen.

ISS overtages af kinesisk statsfond. SAS bliver del af Air China. NKT Cables i hænderne på Xinmao. Spekulationer om kommende kinesiske opkøb af danske virksomheder er mange, men det er formentlig en helt anden industri, der først står for. Det siger chefen for et af Kinas største rådgivningsselskaber inden for virksomhedsovertagelser, der forventer mange kinesiske opkøb i dansk vedvarende energi. Fra dansk side hilses grønne kinesiske investeringer velkomne.

"For mig er cleantech-investeringer i Danmark de mest oplagte for kineserne," siger spanieren Eduardo Morcillo, der er partner i Interchina Consulting, som er et af Kinas største rådgivningsselskaber i forbindelse med selskabsovertagelser.

Han har været i Interchina Consulting siden 2000, hvor han både har arbejdet i Beijing og Shanghai for selskabet, og han taler mandarin.I øjeblikket taler Interchina Consulting med de tre største kinesiske vindproducenter Goldwings, Sinovel og Mingyang Wind Power.

"De vil udvikle vindfarme i Europa med kinesisk teknologi og kapital og i den forbindelse opkøbe teknologi fra Europa," siger Eduardo Morcillo.

Modtages med kyshånd

Fra dansk side modtages den stigende kinesiske interesse med kyshånd.

"Kineserne tager i øjeblikket de første spæde skridt i retning af direkte investeringer i Danmark, og vi har selvfølgelig interesse i, at kinesiske selskaber får øje på vort land," siger Hans Peter Slente, der er markedschef i arbejdsgiverorganisationen DI.

Der går i øjeblikket rygter om, at den kinesiske statsfond, China Investment Corporation (CIC) sammen med kapitalfonden Apax er interesseret i at købe den danske servicekoncern ISS, der er vurderet til en pris på op til 48 mia. kr.

"Det vil være et typisk eksempel på, hvordan kineserne tænker," siger Eduardo Morcillo.

Læs hele artiklen i Den Elektroniske Avis

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis