Store planer går i stå, når alle løber gennem samme smalle åbning.
Det er netop sådan en flaskehals, der lige nu giver panderynker hos de virksomheder, som håber på at blive tilsluttet det danske elnet.
Energinet har nemlig besluttet at forlænge pausen for nye, større tilslutninger til elnettet, skrev selskabet i en pressemeddelelse onsdag. For meget store tilslutninger kan tidshorisonten i flere tilfælde være fem til ti år, lyder det.
Og ifølge fungerende klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) skal Energinet derfor også have et politisk grundlag for at prioritere mellem de projekter, der vil kobles på elnettet.
“Energinet har ikke den rette juridiske ramme i dag, og den skal etableres,” siger han til Børsen.
Aagaard luftede allerede i januar tanken om at give Energinet mulighed for at prioritere mellem projekter i køen til elnettet. Men folketingsvalget satte arbejdet i stå.
Lars Aagaard peger på, at almindelige husholdninger og eksisterende virksomheder, der skal udvide, bør stå først. Og han skitserer derfor en mulig model:
“Som sådan en grov model har vi noget almindeligt elforbrug, almindelige husholdninger og almindelige virksomheder, der skal udvides,” siger han og tilføjer:
“Så har vi noget, der ligger nogle steder, hvor det ikke rigtig kan flytte sig. Det er for eksempel fjernvarmesektoren, der skal have en varmepumpe i stedet for gasfyr. De ligger, hvor de ligger. Og så kan der også være nogle samfundskritiske aktiviteter.”
Længere nede på prioriteringslisten placerer han nye typer aktiviteter, som i højere grad kan placeres forskellige steder i landet.
Der er jo mange flere elementer end farve på sådan en prioriteringsliste
Lars Aagaard (M), fungerende klima-, energi- og forsyningsminister
“Der er noget, som er nyt og ikke er her i dag, og som skal nyetableres, men som har mulighed for at ligge forskellige steder. Det er for eksempel batteriparker og datacentre,” siger Lars Aagaard.
Ikke nødvendigvis grøn
I dag har Energinet ikke mulighed for eksempelvis at prioritere mellem et fossilt og et grønt projekt. Det er en udfordring, som selskabets direktør gerne ser løst med nye politiske værktøjer:
“Energinet er klar til at tage nye politiske værktøjer i brug, hvis de kan hjælpe os med at udbygge hurtigere og bruge den eksisterende kapacitet bedre,” lyder det fra adm. direktør i Energinet, Thomas Egebo, i en skriftlig kommentar.
“Kapacitet er blevet en begrænset ressource, og derfor skal vi have mest mulig værdi ud af den kapacitet, der er. Det kræver politiske prioriteringer og nye værktøjer, men også kreative løsninger på tværs af transmissions- og distributionsnet, så vi udnytter kapaciteten bedre i de timer, hvor der er plads,” lyder det videre.
I slutningen af sidste år meddelte Energinet, at man ville droppe det hidtidige “først til mølle”-princip i sagsbehandlingen og i stedet vurdere projekternes modenhed og bæredygtighed, inden sagsbehandlingen begyndte. I starten af i år blev alle større tilslutninger som nævnt dog sat på pause.
Ifølge Lars Aagaard handler det dog ikke kun om, hvorvidt et projekt kan betegnes som grønt eller sort. Flere hensyn skal indgå, når der nu skal laves en egentlig prioriteringsmodel.
“Der er jo mange flere elementer end farve på sådan en prioriteringsliste,” siger han.
Da det endnu er uvist, hvordan det politiske landskab ender med at se ud med dannelsen af en ny regering, er det heller ikke sikkert, der kan findes flertal for den model, Lars Aagaard skitserer.
Der virker dog til at være stor politisk enighed om et behov for prioritering, men også delte meninger om hvordan.
Ifølge Danmarksdemokraterne bør en række andre perspektiver som sikkerhedspolitiske interesser og kritisk infrastruktur f.eks. også tælles med.
“Man skal prioritere mellem, om man har en dansk virksomhed, der vil udvide, eller en ikkedansk virksomhed, der vil ind på markedet. Der kan være alle mulige kriterier, man kan lægge ind over godkendelsesprocessen, og det vil vi meget gerne deltage i at lave,” siger partiets energiordfører Mads Fuglede.
Bagerst i køen
Alternativet påpeger til gengæld, at klimahensyn bør veje allertungest.
“Grundlæggende handler det om, at vi skal kunne prioritere den tunge klimabelastende industri, vi har i Danmark, som gerne vil omstille sig,” siger forsyningsordfører Anna Bjerre og understreger, at elektrificeringen ifølge hende er gået “fuldstændig i stå”.
Derfor ønsker Alternativet, at eksisterende klimabelastende selskaber, som vil elektrificeres, får en form for fast track-ordning.
Omvendt bør nye datacentre ryge længere bagud i køen, mener hun.
“Min pointe er netop, at datacentre, som hverken har særlig stor betydning for arbejdspladser eller for det danske samfund som sådan i forhold til vores økonomi, skal bagest i køen,” siger hun og understreger, at det ikke betyder, at Danmark slet ikke skal have datacentre.
Hos De Konservative er forsyningsordfører Anders Storgaard egentlig ikke tilhænger af prioritering, men anerkender, at der på kort sigt – “fordi vi er så meget nede i et hul” – er brug for, at politikerne prioriterer mellem projekterne.
Et kriterium kan ifølge Konservative være, om projektet bidrager til at nedbringe CO2-forbruget. Men Anders Storgaard vil ikke på forhånd udpege bestemte brancher eller teknologier, der skal bagest i køen.
“Det må være nogle generaliserede principper, som forskellige teknologier og forskellige projekter kan leve op til,” siger han og advarer mod, at debatten bliver et opgør om eksempelvis datacentre eller solceller.
“Det tror jeg vil være et skråplan, hvis vi ender der.”
“Dybt kritisabelt”
Diskussionen kommer oven på skarp kritik af Energinet.
I april rettede Rigsrevisionen kritik mod selskabet, fordi 70 pct. af Energinets projekter var forsinkede. Ifølge Rigsrevisionen kan forsinkelserne få konsekvenser for den grønne omstilling.
Lars Aagaard ønsker dog ikke at kommentere på, om regeringen har reageret hurtigt nok på problemerne.
“Den rapport kom efter valgudskrivelsen, og det skal en ny regering forholde sig til. Så det har jeg ikke nogen kommentar til,” siger han.
Men tingenes tilstand møder skarp kritik af Steffen Frølund, erhvervs-, klima- og energiordfører for Liberal Alliance:
“I første omgang er det dybt kritisabelt, at Danmark nu de facto har rationering på strøm. Det er ikke bare klimaet, som lider. Det er også sikkerhed og velstand. Når vi skal prioritere i en kø, synes vi at sort/grøn er for forsimplet,” lyder det i et skriftligt svar, hvor han også peger på en mulig prioritering:
“Det kunne være de ansøgte projekters modenhed, om de har en kritisk funktion for samfundet. Så er der også geografiske forskelle i, hvor meget elnettet er en flaskehals.”
