30 dage. Så lang tid tog det Kanye West at tage den endelige beslutning om at melde sig til kapløbet om pladsen i Det Ovale Kontor. Han har misset tidsfristen for tilmelding til valget i adskillige stater, men ifølge hovedpersonen selv kan udfordringer i forbindelse med coronavirus bruges som argument for at få godkendt sit kandidatur alligevel.
We must now realize the promise of America by trusting God, unifying our vision and building our future. I am running for president of the United States ??!#2020 VISION
? ye (@kanyewest)July 5, 2020
Tirsdag togForbes Magazineen snak med den 43-årige superstjerne, hvor han afslører nogle af sine visioner.
Han fortæller, at i øjeblikket er de eneste to rådgivere, der er tilknyttet kampagnen, hustruen Kim Kardashian-West og forretningsmanden Elon Musk.
Hans vicepræsidentkandidat hedder Michelle Tidball, en prædikant fra Wyoming, de stiller op under partiet the Birthday Party:
“For når vi vinder, er det alle sammens fødselsdag,” udtaler Kanye West til Forbes om navnet.
Han benægter, at det er et markedsføringsnummer for at promovere sit kommende album.
Mandag registrerede han sig for første gang til at stemme til et valg, men hvis kan skulle bekendtgøre sit politiske standpunkt, ville han være republikaner. Men han stiller ikke op under elefantens banner, så længe Trump er en del af partiet. Derfor stiller han op som uafhængig.
Tidligere har Kanye West støttet Donald Trump og turnerede med den røde velkendte Make America Great Again-kasket, men nu forlyder det, at han ikke længere deler den siddende præsidents synspunkter.
“Med det her interview tager jeg den røde kasket af,” proklamerer han, men understreger samtidig, at Trump er det tætteste, USA har været i mange år på en præsident, der tillader gud at være en del af samtalen.
Kanye West har lagt øre til kritikken om, at hans kandidatur vil trække stemmer fra demokraternes præsidentkandidat og over til ham selv, da de fleste stemmer fra sorte amerikanere normalt tilfalder demokraterne. Det vil forværre Joe Bidens chancer, men den kritik preller af på rapperen. Ifølge ham er det et tegn på racisme og hvidt overherredømme.
“Det er det, demokraterne gør mod mit folk. Truer dem til det punkt, hvor en hvid mand kan fortælle en sort mand, at hvis du ikke stemmer på mig, så er du ikke sort
Kanye West
“Det er en form for hvid kontrol at sige, at sorte nødvendigvis er demokrater og at antage, at mit kandidatur splitter stemmerne. Grunden til, at det her er første gang, jeg er registreret til at stemme, er fordi, jeg var bange. Jeg fik at vide, at hvis jeg stemte på Trump, ville min musikkarriere være forbi. Jeg blev truet til at være i et parti. Jeg blev truet som kendt og som sort mand til at tilslutte mig det demokratiske parti. Det er det, demokraterne gør mod mit folk. Truer dem til det punkt, hvor en hvid mand kan fortælle en sort mand, at hvis du ikke stemmer på mig, så er du ikke sort,” siger han til Forbes.
På udenrigspolitik har han ikke noget håndfast endnu, men han fortæller, at fokus er på at beskytte USA med landets militær. Han har heller ikke besluttet, hvordan hans skattepolitik vil udforme sig, men i spørgsmålet om Kina ligger én ting fast.
“Når jeg bliver præsident, vil NBA (National Basketball Association) åbne hele vejen fra Nigeria til Nanchang, og verden vil se de bedste atleter spille. Jeg elsker Kina. Coronavirussen er ikke Kinas skyld. De er også guds folk. Jeg elsker Kina. Det ændrede mit liv. Det ændrede mit perspektiv, det gav mig så bredt et perspektiv. Min mor underviste i engelsk i Kina, da jeg gik i femte klasse,” siger han.
Han vil gøre op med usunde kemikalier i produkter som deodoranter og tandpasta. Kemikalier påvirker vores evne til at tjene gud, lyder det fra Kanye West.
Ifølge den verdenskendte multikunstner bliver mange vaccinerede børn ramt af lammelse, og at coronavirussen skal kureres med en vaccine, er han ekstremt varsom overfor.
Selvom at det på nogle områder kniber med glasklare politiske visioner, har han et forbillede til måden at strukturere samfundet på. Han vil bruge idéen fra Wakanda, som er et fiktivt land og er hjemsted for superhelten Black Panther, hvilket bl.a. blev filmatiseret i en spillefilm fra 2018.
“Du har Kanye West, en af de mest magtfulde mennesker – jeg siger ikke det mest magtfulde, for du har en masse supermagter på fremmede niveauer, og det er kun i fællesskab, at vi kan frigøre os fra det. Lad os komme tilbage til Wakanda … som i filmen i Wakanda, hvor kongen besøger den førende videnskabsmand for at få skoene til at vikle sig rundt om sine sko. Bare den mængde innovation, der kan ske, mængden af innovation inden for medicin – ligesom store farmaceutiske produkter – vi skal arbejde og udvikle sammen.”