Barack Obama kan tage på sommerferie med et stort smil på, for der er langt mere gang i hjulene i USA end frygtet.
Det viser den amerikanske jobrapport, der i den grad har taget revanche for sidste måneds elendige rapport.
Der blev skabt 287.000 nye job udenfor landbruget i juni, hvor konsensus på markederne var over 100.000 job mindre - nemlig 180.000 nye job.
Pumpet lidt op
Tallet er kunstigt pumpet op af, at 35.000 ansatte i telegiganten Verizon stoppede med at strejke. De tæller med i jobrapporten som nyansatte.
Men selv når de job er siet fra, er der en kvart million reelle, nye job tilbage på bundlinjen, og det er et klart signal om, at amerikansk økonomi har det bedre end frygtet.
Den private sektor skabte langt hovedparten af de nye job med en andel på 265.000.
Ledighed op - men godt tegn
Ledigheden steg dog et nøk fra 4,7 til 4,9 pct., men det skyldes især, at arbejdsstyrken er steget, så det er primært et godt tegn, understreger Mikael Olai Milhøj, chefanalytiker i Danske Bank.
Til gengæld skuffer lønningerne.
"De gennemsnitlige timelønninger steg kun med 0,1 pct. i juni, og der er lavere end den gennemsnitlige vækst det seneste år. Lønningerne er nu 2,6 pct. højere end samme tidspunkt sidste år, og det er ikke højt i et historisk perspektiv," siger Mikael Olai Milhøj.
Bombe i sidste måned - og ekstra nedjustering
Sidste måned viste jobrapporten, at der kun blev skabt 38.000 nye job, og det kom som en bombe for analytikere og markeder.
Den nye jobrapport viser, at det tal faktisk er nedjusteret yderligere, så det landede på bare 11.000 nye job i maj. Og ser man specifikt på den private sektor gik regnestykket i minus. Her blev faktisk tabt 6000 job.
Bo Sandberg, cheføkonom i Dansk Byggeri, er meget positivt overrasket.
"Efter et par måneder med en - efter amerikanske forhold - sløj jobvækst, er USA med 287.000 nye job i juni tilbage i førertrøjen som verdensøkonomiens vækstmotor," siger Bo Sandberg.
Obamanomics har 'skabt' 14,5 mio job
Han understreger, at når man gør status over præsident Obamas embedsperiode, der slutter senere på året, er resultatet, at der har været 76 måneder i træk med positiv jobskabelse og omkring 14,5 millioner nye arbejdspladser siden 2009.
"Man kan altid diskutere, hvor stor en aktie, politikerne har i markedsøkonomiernes jobskabelse – og det gælder i særdeleshed i USA, hvor en dysfunktionel kongres i de senere år snarere har været reglen end undtagelsen," siger Bo Sandberg.
Han fortsætter:
"Men på bundlinjen må man blot konstatere, at Obamas cocktail af ekspansiv pengepolitik, ekspansiv finanspolitik og ekspansiv immigrationspolitik har været særdeles virkningsfuld som trecylindret jobmotor."
Det viser den amerikanske jobrapport, der i den grad har taget revanche for sidste måneds elendige rapport.
Der blev skabt 287.000 nye job udenfor landbruget i juni, hvor konsensus på markederne var over 100.000 job mindre - nemlig 180.000 nye job.
Pumpet lidt op
Tallet er kunstigt pumpet op af, at 35.000 ansatte i telegiganten Verizon stoppede med at strejke. De tæller med i jobrapporten som nyansatte.
Men selv når de job er siet fra, er der en kvart million reelle, nye job tilbage på bundlinjen, og det er et klart signal om, at amerikansk økonomi har det bedre end frygtet.
Den private sektor skabte langt hovedparten af de nye job med en andel på 265.000.
Ledighed op - men godt tegn
Ledigheden steg dog et nøk fra 4,7 til 4,9 pct., men det skyldes især, at arbejdsstyrken er steget, så det er primært et godt tegn, understreger Mikael Olai Milhøj, chefanalytiker i Danske Bank.
Til gengæld skuffer lønningerne.
"De gennemsnitlige timelønninger steg kun med 0,1 pct. i juni, og der er lavere end den gennemsnitlige vækst det seneste år. Lønningerne er nu 2,6 pct. højere end samme tidspunkt sidste år, og det er ikke højt i et historisk perspektiv," siger Mikael Olai Milhøj.
Bombe i sidste måned - og ekstra nedjustering
Sidste måned viste jobrapporten, at der kun blev skabt 38.000 nye job, og det kom som en bombe for analytikere og markeder.
Den nye jobrapport viser, at det tal faktisk er nedjusteret yderligere, så det landede på bare 11.000 nye job i maj. Og ser man specifikt på den private sektor gik regnestykket i minus. Her blev faktisk tabt 6000 job.
Bo Sandberg, cheføkonom i Dansk Byggeri, er meget positivt overrasket.
"Efter et par måneder med en - efter amerikanske forhold - sløj jobvækst, er USA med 287.000 nye job i juni tilbage i førertrøjen som verdensøkonomiens vækstmotor," siger Bo Sandberg.
Obamanomics har 'skabt' 14,5 mio job
Han understreger, at når man gør status over præsident Obamas embedsperiode, der slutter senere på året, er resultatet, at der har været 76 måneder i træk med positiv jobskabelse og omkring 14,5 millioner nye arbejdspladser siden 2009.
"Man kan altid diskutere, hvor stor en aktie, politikerne har i markedsøkonomiernes jobskabelse – og det gælder i særdeleshed i USA, hvor en dysfunktionel kongres i de senere år snarere har været reglen end undtagelsen," siger Bo Sandberg.
Han fortsætter:
"Men på bundlinjen må man blot konstatere, at Obamas cocktail af ekspansiv pengepolitik, ekspansiv finanspolitik og ekspansiv immigrationspolitik har været særdeles virkningsfuld som trecylindret jobmotor."
