Hvad mener Bjarke Ingels om negative renter? Hvor meget savner Martin Thorborg Uber? Og vil Inger Støjberg give ham et lift i stedet? Havde Merete Eldrup mødt Anders Eldrup, hvis #metoo-bølgen havde rullet dengang? Og er Nasdaq-topchef Bjørn Sibbern lykkelig for den danske aktiesparekonto?
Ved Børsens nytårstopmøde udfordrer seks beslutningstagere hinanden i en diskussion af temaer, som ingen beslutningstagere har kunnet vende ryggen til i 2017, og som fortsat vil dominere i 2018. Læs og følg topfolkenes debat.
Bitcoin er buldret op i år – fortsætter det i 2018?
Støjberg: Gid det var mig, der havde glemt nogle bitcoin på en konto.
Thorborg: Jeg puttede 2000 kr. i bitcoin for tre år siden. De er 100.000 kr. værd i dag. Vi er mange, der sidder med popcorn og venter på, hvad der sker. Det er fifty-fifty. På den ene side er bitcoin det glade vanvid. Bitcoin kan gå i nul på en eftermiddag eller et sekund. På den anden side er vi vidner til noget, der aldrig er set før, og som kommer til at blive.
Eldrup: Vi ønsker jo et nogenlunde kontrolleret samfund, hvor der er tiltro til valutaer og penge. Lige nu aner nationalbanker ikke, hvad de skal gøre.
Sibbern: Den underliggende teknologi, blockchain er super revolutionerende, og den er kommet for at blive. Bitcoin er blot én af flere end 100 kryptovalutaer, og den kan ende i nul eller blive meget, meget mere værd. Der er en masse spørgsmålstegn. Der mangler bl.a. regulering i forhold til bl.a. beskatning. Der er heller ikke styr på gennemsigtigheden og overvågningen.
Ingels: Jeg er ikke med i det. Og en gang imellem gør det ondt i hjertet at høre, hvad mine venner har tjent af kæmpe gevinster. Jeg mener, at blockchain-princippet og distribution med gensidig verificering er nærmest Internettet 3.0. Men jeg mener samtidig, at bitcoin er et gigantisk globalt pyramidespil.
Frokosten er ovre. Udenfor har fotograferne gjort klar til gruppebillede. På vejen ud spørger Karen Hækkerup Martin Thorborg: Hvor meget har du tjent på bitcoin, mens vi har spist?
Thorborg: Jeg har vel tjent omkring 1000 dollar, mens vi har siddet her. Men jeg er åben over for alle afslutninger på det her eventyr.
Læs hele interviewet bragt i Børsen 27. december, hvor de seks hovedpersoner udfordrer hinanden på i alt ni uundgåelige temaer fra 2017