Det italienske bilfirma Fiat Chrysler afviser alle anklager om ulovlig statsstøtte forud for den ventede afgørelse i sagen fra EU's konkurrencekommissær Margrethe Vestager.
Sagen handler om et datterselskab i Luxembourg, FCF, hvor Fiat Chrysler ifølge anklagerne ulovligt har benyttet såkaldt transfer-pricing til at tilrane sig ulovlige skatteforhold efter aftale med de luxembourgske myndigheder.
Metoderne har været helt efter bogen, mener virksomheden selv.
"FCA (Fiat Chrysler Automobiles, red.) kan derfor bekræfte, at FCF ikke har modtaget nogen statsstøtte og at ethvert fund i den retning vil være uvæsentlig for FCA's regnskab," skriver bilgiganten i en pressemeddelelse.
Intet resultat for regnskab
Ifølge både Wall Street Journal og Reuters ventes Vestager at trække tæppet væk under Fiats praksis i Luxembourg, hvor selskabet ifølge anklagerne har fået ulovlige skattefordele.
I en skriftlig udtalelse slår Fiat Chrysler fast, at virksomheden ikke mener, at reglerne er blevet brudt, samt at virksomhedens årsresultat ikke vil blive påvirket af de mulige millioner af euro, som virksomheden i tilfælde af ulovlig praksis vil skulle tilbagebetale til de luxembourgske myndigheder.
"FCA har allerede angivet, at enhver potentiel stigning i skattepligtig indkomst vil være uvæsentlig for FCA's rapporterede resultater og desuden vil resultere i justering af kompensation i andre skatteområder, der i så fald skal aftales mellem skattemyndighederne i Luxembourg og skattemyndighederne i andre europæiske lande, der er involveret i koncerninterne arrangementer," skriver Fiat Chrysler i en skriftlig meddelelse.
Udover sagen mod Fiat Chrysler ventes også en sag om ulovlig statsstøtte til den amerikanske kaffekæde Starbucks at blive afgjort onsdag. Også her vil Vestager ifølge internationale medier give det amerikanske selskab og Holland, hvor sagen er foregået, et smæk over fingrene.