ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Industriselskaber trues af gigantgæld

En række danske industriselskaber plages i stigende grad af en tyngende gæld, i takt med at krisen presser deres driftsindtjening nedad.

Det skriver dagbladet Børsen onsdag.

En ny analyse fra SEB Enskilda sætter fokus på risikofaktorerne i en række danske selskaber, som ikke er i C20-indekset. Blandt andet undersøger finanshuset gælden i forhold til driftsindtjeningen (EBITDA), som også kaldes virksomheders gearing.

Analysen viser, at Dantherm er en af de virksomheder, der er hårdt ramt. Nettogælden ventes at nå op på 488 mio. kr. i 2009, og da EBITDA samtidig er under pres, vil virksomheden ved udgangen af året stå med en gearing på 25.

Til sammenligning arbejder Carlsberg i øjeblikket hårdt på at bringe sin gearing ned under 3.

- Dantherm har haft problemer i lang tid, og med udsigt til et sværere 2009 får det gælden i selskabet til at være en endnu større byrde, siger Anders Hjort, der er analytiker i SEB Enskilda, og fortsætter:

- Virksomheden lever af, at andre virksomheder laver kapacitetsinvesteringer, hvilket er noget, der er gået helt i stå. Det har givet Dantherm nogle store udfordringer og sætter virksomheden i en meget svær situation i øjeblikket.

Møbelkæden BoConcept er også tynget af stor gæld. Ifølge SEB Enskilda lander selskabet i udgangen af 2009 på en gearing på 9,5.

Også GN Store Nord, H+H International, Royal Unibrew og Parken udpeges som selskaber med en ekstraordinært høj gearing.

Nyhedsbureauet Direkt






Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis