Bakker fra smøreost, mælkekartoner og tynd plastindpakning fra grøntsager vælter rundt i en stor pærevælling i husholdningsaffaldet, men det skal snart være slut.
Så langt er kommunerne, industrien og politikerne på Christiansborg enige.
Men når det kommer til, hvem der i praksis skal udføre arbejdet med at genanvende emballage, begynder fronterne at trække op:
På den ene side står kommunerne og deres affaldsselskaber, der ønsker at holde fast i ansvaret for og ejerskabet over borgernes skrald. På den anden side står emballageproducenterne, der kan se frem til en regning for højere genanvendelse og i øvrigt gerne vil have adgang til det materiale, der kan komme ud af de tomme indpakninger.
“Det er os, der skal bruge materialerne. Vi har 100 pct. fokus på at få genanvendt materialerne, fordi vi har brug for dem. Og det er også vores omkostninger, eftersom vi skal betale,” siger Niels Bukholt, chefkonsulent for cirkulær økonomi i Dansk Industri.
“Selvfølgelig kan man få gode idéer fra industrien. Men det er kommunerne, der skal stå med ansvaret for indsamlingen,” lyder det omvendt fra Mads Jakobsen, formand for Dansk Affaldsforening, der har kommunerne og de kommunalt ejede affaldsselskaber som medlemmer.
Senest i 2025 skal Danmark indføre et såkaldt producentansvar for emballage. Det følger af et EU-direktiv, og det betyder, at producenterne af emballage formelt set får ansvar for indsamling af deres produkter.
Men det kan i praksis udmøntes på flere måder. Miljøstyrelsen undersøgte sidste år, hvordan Danmarks nabolande har indrettet sig, og det spænder fra en rent finansiel model, hvor virksomhederne blot betaler omkostningerne, mens kommunerne udfører arbejdet til modeller, hvor virksomhederne har hele ansvaret.
DI ønsker sig en model, hvor en “kollektiv organisation” bestående af de virksomheder, der producerer emballage, har ansvar for at indsamle og håndtere det affald, der indeholder emballager. Det vil f.eks. sige pap, plast og metal. Opgaven ventes ifølge Niels Bukholt at koste mindst 1,5 mia. kr.
“Det følger direkte af direktivet, at producenterne skal betale omkostningerne til hele kæden. Det er deres penge, der er i spil her. Derfor har de selvfølgelig en interesse i, hvordan opgaven bliver udført,” siger Niels Bukholt.
“Organisationen skal ikke være udførende. Den skal udbyde opgaven. Den skal ikke hverken køre lastbiler eller bygge sorteringsanlæg,” understreger han.
Dansk Affaldsforening advarer om, at det i praksis vil betyde, at der bliver flere forskellige indsamlingsordninger.
“Der er etableret en infrastruktur i Danmark omkring indsamling af borgernes affald. Og vi mener, at det er klogt ikke at opfinde nye parallelle måder at gøre det på,” siger Mads Jakobsen, der foreslår, at et samarbejdsforum mellem kommuner og industri.
Hos virksomheden Stena Recycling, der er Skandinaviens største inden for genanvendelse, håber markedsdirektør Jakob Kristensen på, at erhvervslivet får hovedansvaret.
“Det hjælper ikke, hvis kommunerne hver især stiller individuelle krav til behandlingen af affald,” siger Jakob Kristensen.
“Vi skal bruge homogene råvarer i sidste ende. Derfor skal det køre ens alle steder. For hvis vi har en homogen masse at arbejde med, gør det alting langt billigere og mere effektivt,” forklarer han.
