Den globale økonomiske vækst vil sandsynligvis være svagere end tidligere forventet. Og den vil forblive på et moderat niveau.
Det er meldingen fra topchef i Den Internationale Valutafond (IMF) Christine Lagarde tirsdag aften i Jakarta i Indonesien.
Asien vil stadig føre an i den globale vækst, men tempoet er aftagende og kan falde yderligere på grund af den seneste finansielle markedsvolatilitet, vurderer Christine Lagarde.
"Samlet set forventer vi, at den globale vækst forbliver moderat og sandsynligvis svagere, end vi forventede i juli. Dette afspejler et svagere end ventet opsving i de udviklede økonomier og en yderligere opbremsning i vækstøkonomierne, især i Latinamerika", lød det fra IMF-chefen.
Christine Lagarde vurderede, at vækstøkonomier skal være årvågne i håndteringen af den potentielle afsmitning fra den kinesiske afmatning og stramningen af de globale finansielle forhold.
Onsdag morgen fik den seneste volatilitet på de globale finansielle markeder et par ord med på vejen fra Valutafondens direktør.
"Det, som er demonstreret i de sidste par uger, er, hvor meget Asien er kernen i den globale økonomi, og hvor meget uro på ét marked i Asien faktisk smitter af på resten af verden", lød det fra Christine Lagarde på konferencen i den indonesiske hovedstad.
Lagarde uvrderede, at verdensøkonomien står over modvind fra Kinas rebalancering, Japans langsomme vækst, de faldende råvarepriser og usikkerheden om de kommende højere amerikanske renter.
/ritzau/FINANS