Hvis du af og til sidder med din årlige selvangivelse på skærmen, en kop stærk kaffe i hånden og to spørgsmål, der bliver ved med at dukke op i hovedet: “Hvor meget betaler jeg egentlig i skat set over hele mit liv, og hvor meget betaler alle de andre?”, så er der svar nu.
“Det er jo ikke sådan, at vi har verdens bedste folkeskole, og at vi kan juble over, hvordan folk bliver behandlet på plejehjemmene. Men vi betaler altså 13 mio. kr. for det over et helt liv
Alex Vanopslagh, formand for Liberal Alliance
Det er skatteminister Morten Bødskov (S) og hans embedsværk, der har kørt spørgsmålet om danskernes samlede skatter og afgifter over et livsforløb en tur igennem regnemaskinerne efter et spørgsmål fra Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh. Du kan se svarether.
Og hvis du er en helt, helt gennemsnitlig dansker, så er svaret 13,1 mio. kr.
Godt 8 mio. kr. betaler du i direkte skatter som arbejdsmarkedsbidrag, bundskat, topskat, kommuneskat, ejendomsværdiskat og aktieindkomstskat.
Derudover betaler du altså næsten 5 mio. kr. i moms og alle de andre afgifter, der er sat på danske varer. Om det lige rammer i plet, afhænger selvfølgelig af, hvilken bil du kører i, hvor meget kaffe og chokolade, du køber, og mange andre detaljer.
Men i det hele taget er de færreste danskere vel gennemsnitlige, så skatteministerens opgørelse giver også mere hjælp til at finde ud af, hvor lige netop du befinder dig på skatteskalaen.
Og tallene viser, nok ikke så overraskende, at uddannelsesniveauet er en meget afgørende faktor.
Ifølge oversigten betaler en ufaglært 9,3 mio. kr. i skat over hele livsforløbet, mens en faglært ligger lidt tættere på – men stadig under gennemsnittet – med 12,4 mio. kr.
Hvis du har en kort videregående uddannelse, er der god chance for, at du betaler lidt mere end det store landsgennemsnit, for i den uddannelseskategori ligger skattebetalingen på 13,9 mio. kr.
Men så kommer de mellemlange og lange videregående uddannelser, og her strømmer der virkelig skattekroner ned i statskassen med henholdsvis 15,3 og 20,5 mio. kr. for personer i de to kategorier.
Så selvom danskere med lange videregående uddannelser – for eksempel økonomer, læger og jurister – typisk kommer langt senere i gang med at betale skatter og afgifter til samfundet end både ufaglærte og faglærte, så når de altså i sidste ende at lægge omkring dobbelt så meget i fælleskassen over et helt liv.
Alex Vanopslagh glæder sig over, at det lykkedes Skatteministeriet at sætte tal på.
“Vi betaler en høj skat, men du får også noget for skattekronerne. I andre lande skal man punge ud til sundhedsforsikringer, børnehaver, skoler og alt muligt andet, som vi får relativt billigt eller helt gratis i Danmark via skatten
Frederik I. Pedersen, cheføkonom i 3F
“Jeg synes, det er interessant at få konkretiseret, hvad det egentlig koster for borgerne at bo i et land som Danmark. Og det løber jo op. 13 mio. kr. i skatter og afgifter er mange penge,” siger Liberal Alliances formand.
Han tilføjer, at hvis velfærdsstaten var en privat virksomhed, så ville man nok se på, om man ikke kunne skære lidt af det overflødige fedt fra, så man kunne give kunderne et bedre og billigere produkt, inden kunderne flytter over til konkurrenten.
“Så Danmark er jo heldig med, at vi ikke har så mange konkurrenter. At flytte ud er en stor beslutning. Men det gør jo, at man kan levere middelmådig service til en dyr pris. Det er jo ikke sådan, at vi har verdens bedste folkeskole, og at vi kan juble over, hvordan folk bliver behandlet på plejehjemmene. Men vi betaler altså 13 mio. kr. for det over et helt liv,” siger Alex Vanopslagh.
Frederik I. Pedersen er cheføkonom i fagforbundet 3F, der organiserer næsten 270.000 ufaglærte og erhvervsuddannede lønmodtagere. Han er ikke overrasket over tallene.
mio kr. betaler en helt gennemsnitlig dansker i skatter og afgifter i sit liv
“Vi betaler en høj skat, men du får også noget for skattekronerne. I andre lande skal man punge ud til sundhedsforsikringer, børnehaver, skoler og alt muligt andet, som vi får relativt billigt eller helt gratis i Danmark via skatten,” siger Frederik I. Pedersen.
Han tilføjer, at det også er helt naturligt, at de, der har lange videregående uddannelser, ender med at betale langt mere i skat over et livsforløb end ufaglærte og faglærte.
“Folk med lang videregående uddannelse har en indkomst, der er dobbelt så høj som en ufaglært. Det er jo reelt det, de tal viser. Og samtidig har vi et progressivt indkomstskattesystem,” siger 3F's cheføkonom.
